Lagerøl og lagerkældre

En god lagerøl er lagret længe – og koldt. Og da hvidtølsbryggerierne typisk ingen lagerkælder havde før industrialiseringen var det så godt som umuligt at brygget et godt lagerøl i Danmark. Det lagerøl, der på den tid blev drukket i Danmark, var derfor brygget i udlandet: Bayern, Dortmund osv. og havde (med undtagelse af Felsenkellerbier) ikke navn efter lagringen, men efter området, bryggeriet eller noget helt tredie.

Historien om brygning af lagerøl i Danmark er tæt bundet sammen med bryggeriernes etablering af lagerkældre; så meget, at øllet fik navn efter den proces der adskilte det mest fra hvidtøllet: lagringen.

I København kunne man på industriudstillingen i 1840 smage prøver af “Ale, Bayrish-, Felsenkeller og klaar Bier, PrincesssBier, Schmal Bier og Brown Stout” alle øl fra fra Altona. I en beretning fra udstillingen står: “En Industri saa naturlig for Danmark som Ølbryggeriet maatte man have ønsket at se bedre repræsenteret, og navnlig kunde det hvide Øl, som brygges i Kjøbenhavn, herved være kommet i Betragtning, ihvorvel vi maa tilstaa, at intet af de herværende Bryggerier har det omfang og det betydelige Lager, som kræves for at staa ved Siden af de andre Landes Bryggerier”.

På udstillingen i 1844 udstillede Kongens Bryghus hvidt bittert Martsøl sammen med Porter fra 1842 – men I. C. Jacobsen udstillede lagerøl. Han fortalte, at det var resultatet af nogle mindre forsøg han havde måttet indskrænke sig til, da han manglede de nødvendige underjordiske lagerkældre. Han bryggede på det tidspunkt i hvidtølsbryggeriet i Brolæggerstræde, som han i 1935 havde overtaget fra sin far, med moderen som medejer.

J. C. Jacobsens interesse for lagerøl blev vakt allerede på et tidligere tidspunkt. Vennen Claus Djørup har fortalt, at J.C. Jacobsen i 1836 engang bød på et glas vin  hos vinhandler Waage-Petersen i Store Strandstræde. En flaske blev bestilt, men det var det rene tøjeri: Der var en importeret bayersk lagerøl i flasken – og J.C Jacobsen smagte igen og igen opmærksomt på det, undersøgte dets farve og klarhed og mente, at øllet opfordrede til nærmere undersøgelse.

Senere på året rejste han til Hamborg for at undersøge brygning af lagerøl på nært hold. Der var adskillige forskelle fra hvidtølsbrygningen, men de største var, at der blev anvendt undergær, at gæringen foregik ved lav temperatur og at øllet derefter blev lagret i flere måneder i kolde kældre. Denne metode betød, at øllet blev klarere, kunne holde sig længere og at det ikke var nødvendigt at tilsætte så meget humle. Store mængder humle var ellers den sædvanlige metode til at forebygge surt øl, men det betød jo samtidig, at øllet også blev bittert.

Da han kom hjem forsøgte han at brygge lagerøl i moderens vaskekedel – første gang i 1837. Det mislykkedes men han prøvede igen og igen. Han rejste til München på studietur til Gabriel Sedlmayr’s berømte bryggeri “Zum Spaten”; bryggede derhjemme igen, og fik med held omdannet hans overgær til en undergær.

Efterhånden fik han et “passabelt” øl ud af forsøgene og det første øl kom til salg på flaske i april 1838 og igen året efter. Øllet var lagret i kældre hos henholdsvis en urtekræmmer Hansen og senere vinhandler Aagaard i Viingaardsstræde. Det var også dette øl, der var til smagning på industriudstillingen i 1844.

J.C. Jacobsen vidste fra sine udlandsforsøg, at der skulle stordrift, ordentlige lagerkældre og en rigtig god undergær til for at brygge det øl han gerne ville. Han fik muligheden da hans mor døde i februar 1844 – han blev eneejer af bryggeriet og arvede samtidig 11.000 Rdl.

Gammel Carlsberg Lagerøl

Han søgte først Kongen om at måtte indrette en “Felsenkeller” i Gyldenløves Bastion. Men sådan skulle det ikke gå, han fik han i stedet tilladelse til at bruge Hahns Bastion ved kongelig resolution dateret 8. juni 1844.

Her gravede han ud, og anlagde en kælder i to fag  i forbindelse med et iskammer. Hvert fag var bygget til at kunne rumme 700 tdr. øl.

IMG_6156

Københavns vold og Hahns bastion ud i 1845 med  J.C. Jacobsen første lagerølkælder. Kælderen blev fjernet i 1874 men lå der hvor statuen af H.C. Ørsted nu står i Ørstedparken.

Næste skridt var at skaffe god en gær. J. C Jacobsen hentede bajerskølgær i oktober og november 1845 hos brygger Gabriel Sedlmayr og transporterede det hjem i en speciallavet toliters blikdåse som han opbevarede i et hattefuderal. På hvert stop med diligencen på den lange tur hjem fra München til København skyndte han sig hen til en vandpost for at køle gæren ned.

Med denne gær i bryggede han 300 tønder lagerøl i  sæsonen 1845-46. Forskellige ølhandlere avaterede med “bayersk Øl fra Hr. Brygger Jacobsens Kjælder under Volden” til en pris a 12 Skilling for en hel flaske og 6 Skilling for en halv. Øllet blev revet væk.

Han ansøgte Kongen om at måtte anlægget et bayersk øl-bryggeri med lagerkældre et ikke nærmere angivet sted udenfor Københavns Volde. Han havde kig på Valby bakke som netop var blevet gennemgravet på grund af jernbanens etablering. Han tog derud, nærmere bestemt til Bjerregårdens marker, og forhørte sig hos jernbanearbejderne: Jo, der var vand – masser af vand. Djørup var med igen – og selvom han frøs gudsjammerligt i den kolde blæst, var J. C. Jacobsen ikke til at drive hjem igen.

Han fik tilladelse af Kongen, købte grunden og opførte et bryggeri og en lagerkælder på grunden i 1847. Selve bryggeriet blev forsynet med 3 kældre: gærkælderen, hvor øllet lagredes, en  vinterkælder, hvor øllet blev stillet klar til salg i løbet af vinteren og en maltkælder, hvor man udblødte malt til spiring. Ved siden af byggedes en egentlig lagerkælder i fire fag til lagringen fra bryggesæsonen og så langt som lageret rakte ind i sommeren.

Ved rejsegildet strøg to kranse til vejrs: en med initialerne J.C.J.og en med sønnens initialer C.J. Der blev udgydt et glas vin over skorstenen i midten af bryggeriet  - og det blev navngivet efter den 5-årige søn Carl: Carlsberg.

Det første bryg blev sat over den 10. november 1847 og det lykkedes fuldt ud. Ser man herefter på investeringsplanerne for Carlsberg, så bygges der igen og igen lagerkældre – i et sådant omfang at de til sidst underminerede hele området. Ved Carlsbergs lukning i København i 2008 kunne man gå mellem 11 og 12 km under jorden. De bedste dele af kældrene er i dag fredede eller anvendes til besøgsformål, performances og meget andet.

Igennem mange år brugte J.C. Jacobsen den gamle lagerkælder i Hahns bastion. Først i 1860 blev den fyldt for sidste gang – og herefter opgivet. Bryggeriet Alliance overtog den en overgang og havde øludsalg i kælderen. I den gamle bastion nåede der også at blive udskænkning af øl: “Bayersk Ølkælder” kaldet “Øltunnelen i Volden” og “Sangerindepavillon” à la Bakkens Hvile. En enlig gaslygte viste vej til herlighederne.

På denne måde blev lagerkældrene bestemmende for Carlsbergs succes – og det er værd at bemærke, at der gik hele 11 år fra han smagte øllet hos Waage-Petersen, til han kunne brygge på Carlsberg i stor skala første gang. Han fik hele 6 års forspring før den første konkurrent i København, Bryggeriet Svanholm, meldte sig, og der gik endnu 10 til den næste.

Lagerøl fik navnet lagerøl, og der skulle gå lang tid inden typevarianterne indenfor lagerøllet: Bayersk lagerøl eller blot bayer, Dortmunder, Nürnberger; senere Pilsener og mange mange flere kom til at dominere på etiketterne.

Udenfor københavn var enkelte andre god også gået i gang, og hver havde de deres løsning på lagerproblemet. Her er et par eksempler:

Brygger Carl Wiibroe begyndte i 1856 at brygge bayersk øl, som han lagrede i kassematterne på Kronborg. Fæstningsbryggeriet i Fredericia fik fra 1850 lov til at lagre sit øl i voldene om Fredericia. Deraf navnet på bryggeriet.

IMG_6168

IMG_6167

Det skal bemærkes at de viste etiketter er 20-50 år yngre end den historie der fortælles her.

Udgivet i Alle indlæg | En kommentar

Ny Carlsberg til magnum flaske

Det er altid sjovt at kunne sætte dato på sine etiketter og det lykkedes her forleden med en lidt speciel etiket – nemlig en stor Ny Carlsberg Pilsner.

Etiketten måler 14 cm på den høje led – og halsetiketten er 13 cm bred. Altså en temmelig stor etiket – sammenlign selv med tændstikken forneden – det er en tændstik fra en stor æske. Den er således meget større end de sædvanlige pilsnere – her er afbildet en af dem.

IMG_6145

Og så faldt jeg helt tilfældigt over denne artikel fra illusteret tidende. Intet under, at pilsneren kom til at hedde museumsøllet. Jeg tænker, at netop denne etiket har været anvendt på særlige store flasker – måske til receptionen på museet, hvor pilsneren blev introduceret?

Ny Carlsberg etiket - til magnum flaske

Det kan nævnes at det med halsetiketter ikke var så almindeligt på den tid. Foreningen af Kjøbenhavnske Ølaftappere to sagen op i 1895 således (citat fra deres generalforsamlingsprotokol 1895):

Da man forskjellige Steder var begyndt at udstyre Bayerskølflaskerne ikke alene med Etiket men tillige med Halsetiket, Hætte over Proppen eller Staniol, mente Foreningn at denne Skik, om den blev almindelig, vilde i en uforholdsmæssig Grad fordyre Aftapningen for Ølhandlerne, og den søgte ved Forhandlinger med Bryggerierne at få afskaffelsen af al denne F l a s k e p y n t gjennemført. Til dette sluttede sig også 85-Foreningen og Ny Carlsberg-Foreningen. Sagen gav anledning til megen korrespondance og var bl.a. til Forhandling på Bryggerimødet i Odense. Der kom imidlertid ikke noget Resultat i den ønskede Retning.

De to nævnte foreninger samlede aftappere fra hhv. Gl. Carlsberg og Ny Carlsberg – og man kan da roligt sige, at de tabte sagen.

Udgivet i Alle indlæg, Øletiketter, Dansk øl, danske bryggerier, Nyeste i min samling | Skriv en kommentar

Guinness øl-tønder strandet på Fanø

Jeg har netop fået en helt speciel etiket i min samling. Det er en Guinness-etiket, pasteuriseret på Wiibroe i Helsingør. Historien er som følger:

I foråret 1943 drev en halv snes tønder øl i land på Fanø. De blev solgt på Strandauktionen i maj 1943 til priser fra 800 kr og helt op til 1375 kr pr tønde. Der blev i alt solgt for 9980 kr – en stor auktion på Fanø. Bryggeriet Wiibroe  i Helsingør var køberen af øllet. Wiibroe pasteuriserer øllet og sælger det på flaske, med denne etiket:

IMG_3911

Senere påbegyndte Wiibroe import af Guinness øl igennem to københavnske vinhandlere. Næppe de første Guinness øl i Danmark – men en sjov historie. Også fordi, at Wiibroe lige får sneget ind med meget lille skrift, at Wiibroe også sælger deres egen Imperial Stout på flaske…

Så kan man jo spørge, om man kan betragte denne øl som dansk. Er det nok, at øllet er pasteuriseret i Danmark? Jeg har valgt at lade glæden over den specielle og sjældne etiket overskygge tvivlen. Alene de tre s’er i Guinness´s Foreign Extra Stout synes jeg er charmerende.

Udgivet i Alle indlæg, Øletiketter, Nyeste i min samling | Skriv en kommentar

Det siges, vi skal have øl med skib fra Kolding

Den 9. marts 1945 var der en interessant kronik i Vestkysten. Den omhandlede dengang man kunne købe Ribes eget øl i byen – og jeg synes at kronikken er så fin, at den citeres i sin helhed nedenfor. Jeg har dog ikke skrevet navneord med stort og har generelt anvendet nugældende retskrivning, herunder også erstattet aa med å. Jeg var indtil for nylig sikker på, at der ikke fandtes øletiketter fra Ribe – men er for nylig faldet over nogle flotte kopier – som dokumenterer de modsatte. Jeg efterlyser hermed etiketterne. De er meget flotte, og en del af dem ligner forøvrigt Kolding Slotsmøllens etiketter på en prik. se f.eks. Slotsmøllens dobbeltøl fra omkring 1900 her.

Bryggeriet Ribe

Artikel fra Vestkysten:

Ribe-øl

Problemet øl er aktuelt for tiden. Øl er en sjælden vare og der tales om, at vi skal have øl med skibslejlighed fra Kolding !

Man brygger ikke mere øl i Ribe. Endnu i min barndom og ungdom bryggede man øl i Ribe, hvidtøl, som var – brunt. Ribe har endog haft sin brygger Jacobsen, hvis bryggeri lå på torvet i ejendommen ved siden af VESTKYSTENs nuværende hus, urmager Sørensens hus.

kundsens 2

knudsens

Jeg husker flere, der bryggede hvidtøl i Ribe. Den sidste af dem L. Knudsen, lever forresten endnu i bedste velgående. han skulle om alt går vel, fylde 90 til sommer.

Knudsen bryggede først hvidtøl i en kælder på Mellemdammem under guldsmed Bottelets nuværende ejendom. Der havde før været bryggeri i Kældere. Ølbryggeren hed Christensen, og hans bryggeri hed noget så fint som “Den forgyldte Løve”, men løvebryggeriet var vistnok så som så. I ølbryggeriindustrien gælder det om at have godt vand. Christensen brugte åvand. Det var før vandværkets tid, og det gav nok øllet en mindre heldig aroma.

brdr christensen

Ribes kommunevand var godt nok til at brygge øl af, og fra kældere på mellemdammen udgik meget godt hvidtøl no 1 2 og 3 alt efter kvaliteten.

Hvidtøllet blev til på den måde, at der i et stort kar anbragtes van og 300 pund malt, der rørtes rundt og opvarmedes. Fra det store kar løb øllet så ned i et andet kar efter at have været opvarmet. Så kom øllet op i en kedel og fik tilsat humle og så gik øllets tur videre til svalebakkerne og derfra til gærkarret. Når øllet så var gæret, kom det på fade.

Ved juletid lavede man kraftigere øl, hvor der var tilsat mere malt og humle. Mange steder laver man jo nu juleøl blot ved at sætte en nisse på etiketten. Dette er sandheden tro, dog ikke altid tilfældet.

Det hvidtøl der lavedes i firserne var både godt og billigt. man kunne købe tre helflasker for 25 øre og et fad ofr 50 øre.

Der var en kortere periode hvor man kunne få en Ribebajer. Ellers bryggedes ikke bajersk øl i Ribe.

Ribebajerne, der kun fik en kort levetid bryggedes i bryggeriet i Korsbrødregade i den ejendom, hvor nu tømrerfirmaet Peters har til huse. Det var den meget alsidige møller Hansen, senere bankdirektør og landstingsmand Windfeld-Hansen, der foretog eksperimentet, der nok ikke faldt særlig godt ud.

Efter mølleren fik brygger Husted Knutzen, far til den senere velkendt købmand, bryggeriet i korsbrødregade.

Bryggeriet er forøvrigt mest kendt for den store brand, der lagde det øde. Det var i 1881, og branden fandt sted samtidig med en stor stormflod. isfloden, så man ikke kunne få vand i slangerne.

“Gammeltøl” som man endnu brygger på landet på Fyn, har man også kunnet brygge i Ribe, men denne ølsort, der ikke er helt let at have at gøre med – det har en vis tilbøjelighed til at “springe i luften” – havde ikke rigtig succes her i byen og heller ikke på landet, hvor man ellers købte adskilligt øl i høestens tid.

I tiden omkrind den sidste verdenskrig var der ikke mindre en 80 ølbryggere på disse kanter af landet, men med verdenskrigen, altså den forrige verdenskrig, fik den lokale ølindustri sit knæk. Det var de store bryggerier, der tog livet af den lokale ølindustri. Tønder er vist det nærmeste sted på disse kanter med lokalt bryggeri af betydning.

Ribe har ikke flere bryggere. Ribes bryggere gik over til at blive ølhandlere. Fordelere af de store bryggeriers produkter, og det er nok heller ikke nogen dårlig forretning, og jo sjældnere og dyrere ølprodukterne er blevet destor større el ølhungeren blevet. Nu siges det altså, at vi skal have ølskibe i fart, men med industriens indskrænkning er vi vel ikke så langt fra de dage, hvor vi kan fortælle lille Peter det skønne eventyr med indledning: der var en gang “en øl”. -ff
warmings bryggeri

Warmings bryggeri nævner artiklen fra Vestkysten ikke noget om, men det gør til gengæld Poul Tullberg’s bog, Dansk Bryggerifortegnelse. I følge denne er A. I. Warming nævnt i skriftlige kilder i perioden fra 1891 til 1907. Her nævnes også et par andre bryggerier som ikke er med ovenfor.

Udgivet i Alle indlæg, Øletiketter, Efterlyses | Skriv en kommentar

Tuborg etikettens form

I 1915 blev Tuborg Hofleverandør. Det var så stor en begivenhed, at man fik lavet en ny etiket – og ny etiketform – den hidtidige ovale Tuborg etiket fik “krone på”. Etiketformen er så karakteristisk, at den kan tåle sin egen historie.

Her er Tuborg etikettens forgænger i klassisk oval stil og etiketten fra 1915 med krone:

Den nye etiket blev tegnet af Kristian Kongsted. Og formen lever endnu – her næsten 100 år efter!

I 1982 lavede Tuborg en reklamekampagne under sloganet “Hvad er det … det gør livet lidt grønnere?”. Kampagnens bærende elementer var en ensfarvet grøn farve og antydningens kunst – det var nok at angive Tuborg etikettens form for at associere videre til Tuborg.  Her er et par af de mere vellykkede af disse reklamer fra forskellige år fra Tuborg bagsider:

En stribe Tuborg reklamer

Kampagnen var populær og løb længe og vandt flere design priser både nationalt og internationalt. Der kom løbende flere motiver til og i 1990 var der hele 50, hvoraf de bedste kunne købes som plakater. Der skulle efterhånden mindre og mindre til – på stregkode-reklamen er etiketeformen f.x. meget lille. I 1989 kunne man tillade sig at “lege” med hammer og segl – og på denne måde afdramatisere murens fald på en karakteristisk dansk måde – og samtidig reklamere for Tuborg uden overhovedet at vise etiketten. Kampagnen havde fået sit eget liv.

Og hvad er dette så en reklame for?

Tuborg og Roskilde festival

Ja man er jo ikke i tvivl vel? Tuborg øl OG Roskilde festival. En elegant kombination af Tuborgs gamle etiket design og Orange Scenes kendte farve. Tuborg gør noget ved musikken – er vist stadig sloganet i musik sammenhænge.

Tuborg formen har i øvrigt også udviklet sig nye veje. Fluxus kunstneren Arthur Købcke brugte Tuborg formen i dette motiv – jeg tror det er fra 1974:

Køpke litografi med Tuborg øletiketter

Han klippede i øvrigt disse små “etiketter” ud enkeltvis og limede dem på små mixed media-værker  som “sit mærke”. Det er ganske almindeligt at kunstnere designer øletiketter eller at et kunstværk afbildes på en øletiket. Men dette er et eksempel på at en kunstner tager en øletiket “videre” – og Kristian Kongsteds form nu lever videre i helt anden sammenhæng. 

Udgivet i Alle indlæg, Øletiketter, Reklame | Skriv en kommentar

Dansk øl fra forbudstiden

I Danmark har vi længe på øletiketter kunnet læse om forholdet mellem og øllets type,  alkoholprocent og de danske love.

Men forleden fik jeg en etiket i min samling, som refererer til en amerikansk lov:

Kongens Bryghus, øletiket til det amerikanske forbudsmarked

Den fik mig til at undres: hvad var nu det for en lov og hvad handlede den om?

Federal Act fra den 28. oktober 1919 blev også kaldt Volsteadt Act efter juristen og republikaneren Anton Volsteadt, som formelt førte loven fra udkast gennem kongrssen til vedtagelse. Men den rigtige forfatter til loven var nu lobbyisten “the dry boss” Wayne Wheeler, medlem af Anti Saloon Ligaen (sic!). Mere formelt hed loven War Prohibition Act. Den trådte i kraft den 19. oktober 1919 og skulle være i kraft indtil verdenskrigen havde fundet en ende og indtil demilitariseringen var afsluttet. Denne dato skulle udsiges af præsidenten, hvorefter loven skulle ophøre. Loven kom dog til at løbe længere, og fik virkning helt op til forbudstidens ophør i 1933.

Lovens formål var at forbyds produktion, brug og salg og af alkoholiske drikke med mere end “halvdelen af en 1 volumen-procent alkohol”. Loven bestemte også at ordene “Beer, Wine or any other malt or intoxicating liquors” skulle betyde øl eller vin som indeholdt mere end den halve procent – forudsat selvfølgelig at den ikke indeholdt mindre.

Denne meget juridiske formulering har formentlig betydet, at etiketten ikke bærer ordet Beer. Den indeholder kun ordene “Double Brew” (Dobbeltbryg) – hvilket jo ikke siger noget som helst, snarere tværtimod antyder noget dobbelt indbrygget eller stærkt. Det er måske helt med vilje?

Samme antydning opnås med fremhævningen af bogstaverne OK i ye Old Kings Brew House. Jeg har fundet ud af, at der er mange forklaringer til begrebet OK, som nu er verdenskendt; hvis noget er OK, er det i orden. Den bedste forklaring jeg har læst er, at Oscar Klein arbejdere på Fords fabrikker som kontrollant; hvis en Ford var OK, var den godkendt af Klein – ellers ikke. Men som sagt, er dette én forklaring blandt mange – og ingen kender den rigtige.

Vi skal også lige have en øletiket fra Danmark: en lidt ældre Jydsk Skattefri fra Horsens Bayersk- & Hvidtøl Bryggeri.

I tiden efter ølskattens indførsel  i 1891 fik navnet skattefri en helt særlig betydning, da bryggerierne naturligvis udviklede nye øltyper, hvis alkoholprocent lå helt oppe under grænsen og hvis karakter var ligesom det ellers dyrere skattepligtige øl.

Ølskatten delte øl i to; skattepligtigt øl med en alkoholprocent på to en kvart og derover og skattefrit øl med lavere alkoholprocent. Resultatet blev, at vi lige siden har kunnet læse om øllets forhold til skattemyndighederne på øletiketterne. Og skattemyndighederne fik travlt med at registrere bryggerierne og opgøre deres produktion.

Men den Jydske Skattefri slår også andre, sjovere (men mere nutidige) strenge an:  Jeg tænker på fordommen om det mere momsfrie Jylland, hvor denne øl ville passe glimrende ind (bortset fra dens svage styrke).

Udgivet i Alle indlæg | Skriv en kommentar

Et forsøg på at forbyde en øletiket

Her er så en gammel nyhed – men alligevel er den værd af holde fast i: Spar Nord forsøgte 13. juli 2012 at forbyde en øletiket hvor der var afbildet en rigtig pengemand med høj hat og krumme fingre med guldringe på. Men det var nu mest logoet på mandens trøje som Spar Nord ikke kunne lide, det indeholdt nemlig en nar – banknavnet SparNar og så en rød blå bue, som kunne se ud som om den var planket fra SparNords logo.

nu forbudt øletiket fra Hord Beer

Her er den nu forbudte øletiket er fra Horn Beer – det er bryggerens kone, Gunhild, der maler alle etiketterne som billeder – begavet og dejlig humoristisk i øvrigt. Man kan sammenligne med Spar Nord’s logo som jeg har hentet fra deres hjemmeside:

Der er ingen tvivl om, at Jørgen Fogh Rasmussen ikke er glad for bankvæsenet. Og øllen er brygget i protest mod finansverdenen, bankerne  og den grådighed man kan opleve i denne branche. Øllen er derfor brygget med et budskab – som man kan læse på etiketten eller på Horn Beer’s hjemmeside her.  Øllen har i øvrigt en alkoholprocent på 6,4% – lige midt imellem indlånsrenten på 0% og udlånsrenten – sådan kan den også lige vendes.

Spar Nord mente, at Horn Beer brugte bankens logo på en krænkende måde. Og navnet var for tæt på navnet Spar Nord. Hertil svarede Jørgen, at der var mange banker der hed noget med Spar – så etiketten var ikke møntet på spar Nord men på alle banker.

For at understrege dette fjernede Jørgen den rød blå bue fra etiketten. Spar Nord fortsatte. Så indsatte han et cencur skilt midt på etiketten – her er et udklip af de tre etiketter:

forbud øletikette

anden forbudte øletiket fra Horn Beer

Horn Beer Grisk - tilladt etiket

Den 22. august skulle Jørgen så møde i Fogedretten kl 09:30. Jeg blev – som Ølentusiast – inviteret til at møde op og støtte ham, men skulle selvfølgelig på arbejde. Det var der en hel række andre der ikke skulle, så der mødte et talstærkt følge op i retten. Med ølentusiast-trøjer og hele udstyret. Dommeren fortalte efterfølgende at den slags opbud oplevede han ellers kun i rockersager. Efter retsmødet gav Jørgen Grisk på Bjergtrolden, et fast mødested for ølentusiaster. Det tiltrak sikkert også nogle.

Der var hele 6 punkter som retten skulle tage stilling til, og Jørgen vandt dem alle 6. Blandt andet udtalte retten, at de mente at den tredie etiket ikke kunne krænke nogen og Jørgen fik lov til at bruge den.

Spar Nord kaldte efterfølgende i pressen sagen uafgjort. Men de havde selvfølgelig fået etiketten ændret. Man kan som samlet resultat sige, at Jørgen og Horn Beer fik en masse “gratis” omtale og fik maksimal opmærksomhed omkring etiketten og den sag, der havde født den.

Fordi de to første etiketter blev så hurtigt forbudt så er de faktisk gået hen og blevet relativt sjældne. Men jeg har heldigvis dem begge i min samling – takket være gode samlerkolleger og Gunhild.

Udgivet i Alle indlæg, Dansk øl, danske bryggerier, Nyeste i min samling | Skriv en kommentar