Øl på kande

Øletiketten fra Bryggeriet Heimdal nedenfor illustrerer en dreng, der tapper øl i kande fra et stort øl fad. Vi kan gætte på, at billedet illustrerer en kro, hvor drengen arbejder som skaffer. Bryggeriet Heimdal lancerede dette Münchener øl i januar 1898, og satte vel at mærke selv etiketterne på egne ølflasker. Øllet blev, så vidt vides, kun solgt på flaske. Hvorfor så afbilde aftapning af øl på kande? Jeg gætter på, at bryggeriet søgte at spille på et billede fra de gode gamle dage, hvor man sad på kroen og fik en god kande øl. I hvert fald, har det været svært at finde eksempler på, at danske bryggerier solgte øl på kande. Men nogle enkelte findes der selvfølgelig:

Heimdal Bryggeri, Münchener øl, en dreng tapper øl på kande

Bryggerierne overlod i 1800 tallet aftapningen til andre, det var simpelthen ikke et almindeligt forretningsområde for bryggerierne at tappe sit eget øl. Det var dog ikke forbudt bryggerierne at tappe øllet selv, men det mest almindelige var at lade ølaftappere eller kroersker foretage aftapningen. Ølbryggerierne foretog “det store salg” på øltønder, mens aftappere foretog salg på flaske og kroersker forestod salg på kande. Selv aftapning på flaske var usædvanlig i 1800-tallets begyndelse for bryggerierne. Danmarks ældste bryggeri, Kongens Bryghus, optog først aftapning på flaske i 1815. I hvert fald kunne man læse i  Adresseavisen (som nok nærmest fortolkes som “Reklameavisen”) i 1815 , at “publikum kan få 2 år gammel porter til 25 rigsbankdaler tønden. Øllet leveres i hele, halve, kvarte tønder samt i ottinger og på flasker”.

De eksempler jeg har kunnet finde på bryggeriers aftapning af øl på kande relaterer sig til vanskeligheder med salg i etableringsperioden. Nogle bryggerier solgte på “enhver mulig måde” herunder på kande under de usædvanlige omstændigheder, der nødvendigvis råder ved etableringen af et bryggeri. Et eksempel er Holbæk Bryghus, som i 1851 blev grundlagt i forening med et relativt dårlige fungerede brændevinsbrænderi:

I  Amtsavisen 4. Juni 1851 kan man læse den første annonce fra dette bryggeri, som dog endnu er under bygning. Her står, at ejeren Nyegaard nu begynder Ølbrygning i dampbrænderiet. Herfra kan man bekomme øl såvel i større som i mindre partier, dog må køberne selv tillægge øltræer!

Afproppet øl på flasker kan dagligt erholdes på Dampbrænderiet til 3, 4 og 5 Rigsdaler pr flaske, når Flasker medbringes.

Februar 1852 opfordrer Nyegaard i en annonce Folk til at tilbagelevere brændevinsfade, mærket Actiadampbrænderiet i Holbæk og Øltræer mærket N&S – det er ofte set, at bryggerierne løb tør for fade, flasker m.v. så man kan sådan set godt forstå, at Nyegaard bad sit nye publikum om selv at lægge øltræer, flasker eller kander til. Den 17. Juni 1852 anoncerer Nyegaard, at han nu har fuldendt etableringen af sit bryggeri og sælger alle slags øl, dvs. følgende 5 ølsorter: Bitterøl, Dobbelt øl, 1ste og 2den Sort hvidt Bord-øl og Huusholdningsøl, i hele og halve tønder, i hele og halve ankre samt i kander og potter. Det er usædvanligt, at et bryggeri på denne måde solgte både engros og en detail.

Et andet eksempel er Slotsmøllens bryggeri, hvor Frederik Ingwersen  i 1852 lejede sig ind for at brygge øl. Det dokumenteres af vedlagte annonce:

Oktober 1852,  Kolding Avis. Af annoncen fremgår det,  at man fremover kan købe øl i Tønder, på Flaske samt “Kandeviis”. Selvom der ikke fremgår hvilke øltyper der er tale om, så kan vi gætte,at der sælges i alt 4 kvaliteter hvidtøl. Det kan bemærkes, at øllet solgtes til samme pris fra Bryggeriet som fra byens aftappere.

Selvom vi således i 1800-tallets midte kan finde enkelte bryggerier, der beviseligt har solgt sit øl på kande, så hører det absolut til undtagelserne. Salget på kande har primært hørt til på kroerne, som købte sit øl fra bryggerierne på tønde. I senere annoncer fremgår muligheden for at købe øl på kande fra bryggeriet ikke.

Vi kan således relativt nemt afvise, at Bryggeriet Heimdal’s etikette illustrerer aftapning fra et bryggeri, og derfor nødvendigvis illustrerer en situation fra en kro. Gad vide om drengen bare tapper en tår til sig selv?

About these ads

Om netetiket

Jeg samler på øletiketter og ølskilte fra danske bryggerier. Jeg får dog også meget tid til at gå med at læse i alle mine bøger om bryggerierne, for jeg søger at samle alle historiske oplysninger om alle de store og små danske bryggerier. Jeg hjælper gerne, hvis du har spørgsmål om danske bryggerier eller øl. Jeg har efterhånden snart medvirket til en stribe udstillinger på museer: Museum Sønderjylland: juleudstillingerne 2011 og 2012. Sygplejemuseet i Kolding 2007: udstillingen "Øllet i sundhedens tjeneste" Post og telemuseet 2002: udstilling om Peter Faber Bramsnæs museum og arkiv: 2000 lokalhistorisk udstilling Esbjerg museum: udstilling om Esbjergs bryggerier Jeg har bidraget til film: Dirch 2011 - målet var at anvende øletiketter og flasker fra de helt rigtige bryggerier som passede til perioden. Jeg har bidraget til en enkelt retssag, da Bayern forsøgte at opnå rettigheder til navnet bayer, eller bajer. Det lykkedes ikke, bla.a. fordi man med mine øletiketter kunne påvise, at navnet var har været alment brugt i næsten hundred år .
Dette indlæg blev udgivet i Alle indlæg. Bogmærk permalinket.

En Kommentar til Øl på kande

  1. Benny Scheutz Petersen skriver:

    det var en dejlig Artikel og fint lavet så derfor vil jeg gerne have lov til at tage en kopi af den, håber at der kommer flere fra de gamle jyske Bryggerier,
    hej fra Benny

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s