Om hvordan Carlsberg søgte at undgå at sælge øl

Bryggeriet Carlsbergs imponerende salg har givet os danskere kunstsamlingen på Glyptoteket, Jesuskirken, et istandsat Frederiksborg Slot og meget meget mere – takket være det imponerende salg af Carlsbergs lagerøl som tog sin begyndelse i 1870erne

Men det store salg kom som en overraskelse og kaptajn J. C. Jacobsen havde svært ved at få brygningen til at følge med salget. Han søgte at investere sig ud af problemerne og byggede hele tiden til og om. Han havde allerede udvidet brygningssæsonen fra 6 til 9 måneder. Nu installerede han en ny pneumatisk kuldemaskine i stedet for den gammeldags iskøling der svigtede både i varme somre og milde vintre. Han anlagde nye lagekældre; forbedrede brygkedler og opførte et helt nyt kedelhus. Selvom produktiviteten på hans bryggeri steg med hele 12% om året i 1860erne og noget lignenden i 1870erne var det ikke nok.

Salgsboomet kom også bag på Tuborg. Tuborg var anlagt som eksportbryggeri – men eksporten var tabsgivende. i 1876 lagde man produktionen om til lagerøl af Carlsbergtypen, hvilket betød, at salget steg fra 10.000 tønder i 1876 til 27.000 tønder i 1877. Pludselig var Tuborg (som bryggeri) rentabel.

Kaptajn J. C. Jacobsen måtte strække salget. Først overførte han hele kundekategorier, først provinskunderne senere de københavnske forstadskunder til hans søn: Carl Jaobsen. Dette fik dog den betydning, at de blev nød til at sælge øl fra de andre store bryggerier i København, som selvfølgelig også forsøgte at få del i det hastigt voksende marked: Følgende bryggerier optøg alle produktion af bayersk øl (lagerøl) i perioden fra 1879 til 1882_ Owens bryggeri: Aldersro, Marstrans Bryggeri, Vogelius’ bryggeri i Rahbeks Alle, Bryggeriet Tvede, Ravnsborg Bryggeri, Rabeshave og til slut også Kongens Bryghus.

Hvad skriver man så til en kunde, som man desværre ikke kan servicere? Det kan man se på gamle postkort – og her er et billede af et fra 1875 hvor bryggeriet skriver til en kunde i provinsen: Jacobsen, Tvingstrup Station*):

Han får afslag på øllet med teksten: Bryggeriet beklager ikke at kunne effektuere Deres ærede Ordre, da Lageret er for lille til at beg()de (betjene?) Provindsforretningen. Saasnart dette Skeer, vil De blive underrettet derom. Carlsberg 18. Septbr 75

Det er klart, at Carlsberg forsøger at antyde, at det er et midlertidigt problem man har – men virkeligheden blev en helt anden, nemlig at der gik meget lang tid før bryggeriet kunne betjene provinskunderne. At Carlsberg overhovedet kunne levere til provinsen skyldes ikke mindst jernbanens fremkomst i netop de samme år. Denne distributionens historie og de mellemliggende “forlig” med provinsbryggerierne om prissætning af københavnsk og lokalt øl er lang og spændende, men også en helt anden historie.

I 1880 og igen i 1881 måtte kaptajn J. C. Jacobsen afskedigevisse kunder og rationere salget til øltapperne i København. Det var selvfølgelig upopulært. Han udvidede derfor brygningen yderligere 3 uger ind i sommeren og bryggede om søndagen. Han tog et ekstra malteri i brug; forhøjede lagerbygningen med en etage og meget meget mere. Først omkring 1887 nåede salget af lagerøl et stabilt niveau.

Carls Jacobsen havde fundet en anden løsning på problemet, nemlig at sælge øl der var lagret i kortere tid. Han kunne henvise til flere bryggerier i Tyskland som også anvendte kortere lagringstid. En løsning som J.C. ikke ville gå ind på,  ”thi man vænner derved publikum til at nøjes med det mindre gode og billigere, og på denne glidebane vil man ikke standse, før man kommer til det mindst gode og billigste, der der det ganske friske, rå øl, der brygges i dag og drikkes i overmorgen”. De forskellige overbevisninger førte til en stor strid imellem far og søn – men det er en helt anden, og længere historie, som bl.a. er indgående beskrevet i TV-serien: Bryggeren.

Kaptajn J.C. Jaeobsen nægtede at lagre øllet i kortere tid og ville ikke gå på kompromis med kvalitetsstandarderne. Om borgerne i Tvingelstrup, der jo i 1875 blev nød til at drikke lagerøl, der var lagret i kortere tid, så sig selv på netop denne glidebane melder historien ikke noget om. Det er nok mere sandsynligt at det øl de har fået fra København var bedre end det lokale – og sikkert også billigere end alternativet: udenlandsk øl. Noget helt andet er, at J.C. jo havde ret – glidebanen fortsatte; der sælges utroligt meget dårligt øl i Danmark i dag.

*) Tvingstrup station ligger på strækningen imellem Horsens og Skanderborg, denne bane blev bygget i 1868 – og stationen blev nedlagt i 1971.

Julepostkort

Igennem tiderne har bryggerierne lavet adskillige dejlige jule- og nytårspostkort. Her er et par stykker:

Når hjerterne mødes – eller Tuborg for bestandig

Her er en stribe billeder fra en Tuborg reklamefolder. På forsiden ses Oscar Stribolt – og han er gennemgående figur i reklamefolderen sammen med Olga Svendsen. Begge var skuespillere, spillede med i en del stumfilm, og nogle af de første tonefilm. De fik begge en lang revy-karriere  og Olga Svendsen fik en bragende succes med visen “København, København”. Prøv at finde den på Youtube – den er dejlig!

Nedenfor kommer resten af folderen – med original billedtekst gengivet ordret:

Første billede: Tuborg for bestandig.

Drik Tuborgs verdensberømte produkter: Tuborg Pilsner, Tuborg Lager Øl, Tuborg Porter, Tuborg Wiener Øl, Tuborg Münchener Øl, Tuborg Export Øl, Tuborg Appollinaris, Tuborg Citron Sodavand, Tuborg Oranga.

Andet Billede: køkkenets gode Aand.

Tuborg Lager øl kan særligt anbefales dem, der sætter Pris paa Øl ad en lidt sværere Karakter end Øl af Pilsnertypen.

Tredie Billede: det første Møde.

Ingen anden Drik sætter i den Grad Kulør paa Livet som Tuborg Pilsner. Den foretrækkes af alle Kendere.

Fjerde Billede: I trøjen.

Tuborg Porter giver de stærkeste Kræfter. Til 1 Tuborg Porter anvendes ca. 3700 danske Maltbygkorn.

Femte Billede: Besøg hos madkæresten.

Tuborg Pilsner er og Bliver Hjemmets Yndlingsdrik Den er lys liflig og let.

Sjette Billede: et lykkeligt Par.

Ingen anden dansk Ølsort egner sig i den Grad til daglig Drik som netop Tuborg Pilsner.

Syvende Billede: forlovelsen Fejres.

Tuborg Export Øl har en Smag, der minder om ædel, vellagret Vin, Ved festlige Lejligheder vil denne Drik være en Pryd for Bordet.

Ottende Billede: En teater-Aften.

- Tuborg Münchener Øl staar fuldt ud paa Højde med det fineste i München bryggede øl. Det sætter Stemning og giver godt Humør.

Niende Billede: Fa’rs Fødselsdag (10 Aar senere):

Tuborg Wiener Øl har en noget mildere Smag end Pilsner Øllet og egner sig særlig til at være Festdagens Drik. Giv ved samme Lejlighed Børnene en Citronvand eller en Tuborg Oranga. Fa’r skal senere paa Aftenen have en Tuborg Apollinaris.

Stjernens kontingentbajer

Bryggeriet Stjernen uddelte i 1939 en mappe til sine sælgere, hvoraf jeg fik Køge-sælgerens mappe i hænderne forleden. Den var mægtig sjov – fyldt med originale billeder af plakater, skilte, bannere, og originale foldere, opskrifter, sange, bordkort, vimpler og meget mere.

Her er et lille udpluk af illustrationer fra mappen, som kan fortælle lidt om, hvorfor stjernens lagerøl gik hen og fik øgenavnet en kontingentbajer.

Mange tænker, at det da var stjernens “Star øl” der fik tilnavnet kontingentbajer , men det passer ikke, Star blev først introduceret meget omkring 1960, hvor salget var stagneret til 2% af det samlede danske ølsalg. Bryggeriet Stjernen var i sin storhedstid helt oppe og være nummer 3 blandt bryggerierne i Danmark – efter Carlsberg og Tuborg (der endda samarbejdede). Men Star-reklamerne var enormt populære, og huskes af ældre biografgængere… De fik utvivlsomt deres storhedstid forlænget af Jørgen Mylius, som brugte reklamerne som som små breaks på TV i 80-’erne.

Tilbage til reklamemappen. Her er en side med små foldere:

Socialdemokratifolderen (den lyserøde) så sådan ud indeni:

Foruden disse små foldere, kunne sælgerne også bestille større foldere, eller f.eks. denne plakat til ophængning i arbejderkantiner:

Skiltet kunne også fås som en lille lap papir til uddeling i kantinen. Vi slutter af med to bannere, der blev udlånt til arbejderfester, byfester, 1. maj og lignende, på fotoet ophængt i gården på bryggeriet.  Teksten på det første lyder:

Sol modner byg paa bondemands ager
Stjernen Brygger det Øl der smager

På det andet er der følgende tekst:

Styrk arbejdernes egne Foretagender
Nyd Stjernens Øl og Mineralvande

Ikke så sært, at Øllet fik ry som en kontingentbajer.

Sommerevyen 1888 – Carlsberg og Marstrand!

Forleden var jeg på Revymuseet – et af 4 små museer på Frederiksberg. Meget lille museum, men spækket med god underholdning og små spektakulære oplevelser. Absolut et besøg værd – og med den inspirerende rundvisning vi fik, så var oplevelsen fuldkommen.

Jeg faldt over Sommerrevueen “Midnatssolens Land” der havde premiere på Frederiksberg Morskabsteater den 27. juli 1888. Der var rent tilfældigt en sang som omhandlede både Carlsberg og Marstrands Bryggerier.

Visen var baseret på melodien fra en svensk folkevise, skulle spilles “Flottenburger” og hed Eins Bier. De medvirkende var Frederik Jensen, Anna Christensen, J. Faber-Daugaard, Fanny Petersen, Axel Würck og Anker Kreutz (jeg ved ikke, hvem der præcist fremførte denne vise). Teksten i visen var skrevet af Axel Henriques og Johs. Buntzen og lød sådan her:

Hvor Ny Carlsberg har sig en Kirke bygt, der bygger Otto Marstran en Kro
Ballongyngen brager og knager stygt men Tuborg trækker folk op med Ro. 
Og skjøndt mod Tobaksrygning Galde de spyr, faar Gamle Carlsberg roligt Lov til at staa der med Fyr,
han blir saagu ikke vist ud, Nej Humlen der den, der har man mig fortalt, at Humlen i Landet er just Malt. 

Der var en Restaurant som kaldtes Duval, den skulde være billig og fix
Men man har mig sagt; Du ej gaa der skal, i fald Du har en slattet Portmonix
Saa længe der gis toogtredve Slags Vin, saa skal Du ikke sidder der og bælle Øl dit Svin, 
deraf Piculel’er bli’er rig, mer dersom gjerne netop Øl vilde ha’t, saa kan dog muligvis Du faa en Slat. 

Vor Grundlov Stærk sig i Fugerne gi’er, ja det er bare no’et jeg har hørt, 
men Grundloven er kun et Stump Papir og Secher siger Vort papir er skørt. 
Det daarlige Papir der har vist mange fortrudt, men der stærkeste jeg ved er Herman Bangses Konvolut, 
Gud hvor kan han bruge Papir. Og fint Papir der er han selv de, Ka’l, mon der er ham der kaldes for normal?

Jeg har fået at vide, at revyen ude på Frederiksberg ikke var udsat for forhåndscensur, ligesom revyerne i selve København. Det betød omvendt, at bare det at der ikke var tumult i salen var bemærkelsesværdigt. Der kan refereres flere episode med slagsmål og postyr.

Om revyen 1888 skriver “Dagens Nyheder”: “Det kan jo ikke nægtes, at “Sommerrevuen” i tidens løb har forstået at hævde sig en plads blandt de morskaber, som københavnerne må og skal have i årets løb, og det var derfor intet under, at Frederiksberg Morskabsteater i fredags var fyldt af et talrigt publikum, som sikkert kun var kommet i den hensigt at more sig på bedste måde.” Med andre ord: det er bemærkelsesværdigt, når der ikke var demonstrationer i salen!

Kirken er selvfølgelig Jesuskirken bygget for Carlsbergs kirkelegat. Teksten “Hvor Ny Carlsberg….. der bygger Otto Marstrand” skal sikkert ikke forstås geografisk, men blot billedligt, så kroen har sikkert ligget i nærheden af Marstrands bryggeri. Måske i Vodrofsslund?

Ballongyngen er ikke utænkeligt opført ifm Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888. Kan nogen hjælpe?

Dirchfilmen – og en Dirch reklamefilm for Slagelse øl

Så har filmen om Dirch ramt de danske biograflærreder, og hvis man skal tro tallene bliver den en stor succes. Hvis man ser rigtig godt efter, kunne se at øletiketterne er autentiske og passer til tiden. For jeg har nemlig bidraget med etiketter fra min samling til Dirch filmen, og jeg har dateret dem, så de passer til tiden. Det ville have været en ølbrøler, at Dirch drak en øl fra 60-erne i et klip fra 50-erne.  Men det gør han så heller ikke.

Jeg tror ikke, at der er nogen øl fra Slagelse Bryghus med i filmen, men han har drukket en del – i hvert fald hvis man skal tro denne lille samling reklamefilm fra biografreklamens guldalder, filmel kan ses her:

http://www.netetiket.dk/images/film.mp4

Her er et lille billede fra filmen:

Filmene er lavet af selskabet Wahl-Asmussen , som stod bag en hel række meget populære reklamefilm. Jeg gætter på at instruktøren er Erik Dibbern som også stod bag Stjernens berømte reklamefilm “Han vil hel’re ha’ en star” (find det her på denne blog) som han lavede i 1956 for nordisk film. Den er vel en af de ypperste reklamefilm nogensinde, og huskes af mange! Jeg synes stilen i disse reklamefilm har samme humor, og er der ikke også noget over melodierne som er ens? Den gakkede humor (og det er en ros) var Erik Dibberns særkende, og den skaffede ham en lang række af de fornemste priser ved reklamefilm festivalerne i Cannes og Venedig.

Vi skal da også lige have øletiketten: en Kvik pilsner fra Slagelse – det var måske noget at genoptage brygningen på Slagelse egnen?

Jeg mangler i øvrigt rigtig mange af de øletiketter som Slagelse Bryghus og Bryggeriet Poulsbjerg (også Slagelse) igennem tiderne har brugt på deres øl – hjælp modtages gerne.

Maltøl og Koldingfjord

Fornylig overnattede jeg på Koldingfjord Hotel – et smukt og smukt beliggende Hotel. Hotellet har 100 års jubilæum i år – og det er der kommet en dejlig bog ud af – og sandelig om ikke også Koldingfjord er kommet på frimærke.

Jeg fik en øl på hotellet – af hotellet faktisk – og den viste sig at have en sjov historie, som jeg selv har en lille aktie i – derfor synes jeg at netop denne øletiket er extra sjov:

Det viste sig at være en maltøl – den smager nu knap så maltet som jeg husker andre maltøl – men det er en anden sag. Det er historien der er interessant. Hvorfor laver de nu en maltøl, tænkte jeg. Og det gør de, fordi Hotellet oprindelig blev opført som et julemærkehjem – altså betalt af de penge som kom ind ved salg af julemærker. Her kom der børn, som derhjemme ikke fik mad nok, og når de kom herfra var de i god stand. Jeg har medvirket til udstillingen “øllet i sundhedens tjeneste” på Sygeplejemuseet i hotellets nabobygning, og undervejs i forberedelsen til udstillingen så vi på billeder, blandt andet nedenstående billede:

Nå – her får børnene nok serveret maltøl, sagde jeg, det er også sundt og nærende. Det vidste de slet ikke på museet, og de blev enormt glade for oplysningen. Jeg kunne genkende etiketten fra Slotsmøllens fabrikker. Det er lidt svært at se på billedet, men man kan på flasken bagest i lokalet til venstre genkende medaljen på denne etiket:

Og ad denne snirklede vej var historien i orden: Selvfølgelig skal Koldingfjords jubilæumsøl være en maltøl.