Aftapning af øl – aftappere

Før industrialiseringen blev øl solgt fra byggerierne næsten udelukkende på fad, dvs. tønder og ankre i forskellige størrelser og med allehånde betegnelser. Flasker var dyre og blev derfor som regel brugt til langt dyrere dråber end øl. Ølfade var også langt mere rubuste hvilket var nyttigt når man tænker på, at de skulle transporteres med hestevogn.

Baiersk lagerøl aftappet af  N Jensen, Olufsvej no 6, Kiøbenhavn.

Bryggeriet Rabeshave benyttede tre øltønder som varemærke, ca. 1885.

Fra begyndelsen af 1700-tallet er der bevaret ganske få danske vinflasker, de er brede og lave, og blæst uden brug af form. De blev brugt som karafler af flaskernes ejere – som ofte havde sit eget segl præget i flasken. Kigger man i de gamle bøger kan man se, at de danske konger, godsejere og biskopper fik sit øl leveret på fad, og det må da også have været væsentlig mindre risikablet af fragte en øltønde end det tilsvarende antal flasker. Først anvendtes almindelige hamrede bouteiller også til  øl. En hamret flaske (eller bouteille) er en mundblæst flaske med en overflade, som ser ud som om den er bearbejdet med en masse små hamre. Det er dog processen med mundblæsningen som giver det specielle udseende. Midt  i 1800 tallet dukker de første egentlige ølflasker op, de første kendes fra reklamer og glasværkers prislister. F.eks. lavede Holmegaard i 1853 både “Porter og Bayerske Øl Bouteiller” senere kom Tuborgform-flasker og Wienerølflasker til. Efterhånden som automatiseringen og stordrift vandt frem på de danske glasværker blev fik prisen på en ølflaske tilstrækkeligt lav pris til at aftapning af øl på flaske kunne betale sig. Industrialiseringen i glasværkerne fungerede således som katalysator for industrialiseringen af ølaftapningen.

Carlsberg øl aftappet af Peter K Petersen, 1880.

Aftapning af øl på flaske blev foretaget af såkaldte ølaftappere – oftest ikke på selve bryggeriet. I den sidste halvdel af 1700 tallet dukker de første annoncer fra ølaftapperne op i danske aviser. En annonce fra en københavnsk øltapper fra 1792 i Adresseavisen har følgende ordlyd: “I Kronprinsessegade no 11 i Kjælderen bekommes alle Sorter Dobbelt øl i Flasker, Porter for 9 Sk., forseglet 10 Sk., 4 Rdlrs 4 ‘a 6 Sk. Flasken i engelske hamrede Flasker, samme Sort maa leveres igien rene eller 5 Sk. i Penge”. Af denne simple annonce kan man læse, at flaskerne er næsten lige så dyre som øllet, og at handelen derfor forudsatte at flaskerne kom tilbage til ølaftapperen igen. Bemærk at bryggeriet ikke nævnes i annoncen. Betegnelsen 4 rigsdalers øl er en oldgammel kvalitetsbetegnelse på et øl, som kunne købes til netop 4 rigsdaler svarende til 16 Mark pr tønde, første gang på skrift i 1701. På trods af, at myndighederne ændrede de faste priser til andre beløb, første gang i 1755 og derefter henved 25 gange indtil 1805, beholdt dette øl sit navn: 4 Rigsdalers øl. Og som det ses ovenfor, så kunne det fortsat  købes i 1792 under denne betegnelse på flaske.

Det er uvist, hvordan flaskerne var mærkede så tidligt men overvejende sandsynligt, at de har været det. Det var vigtigt at kunne skelne imellem ølsorterne og en særlig mærkning kunne hjælpe med til at garantere dyre dråbers ægthed. Noget taler for, at nogle af de udenlandske ølflasker har været lukket med korkprop, forseglede og mærkede med laksegl. Om de også har været forsynede med etiketter vides ikke – der er ingen bevarede. Flaskerne selv var oftest neutrale – altså uden bryggeriets eller aftapperens navn præget i selve flaskeglasset. Det var lige omvendt med mineralvandsfabrikkerne, som for det meste havde egne flasker. Dette gav meget bøvl for mineralvandsfabrikkerne, for de flasker de fik retur fra ande fabrikanter kunne de jo ikke ret godt anvende til agne produkter. Der udviklede sig derfor ret avancerede retursystemer for sodavandsflasker – noget som bryggerierne helt slap for – måske på grund af aftapperne. Her udvikledes hurtigt en “standardflaske” når der ses bort fra ølflasker til særlige sorter, herunder porter, wienerøl og maltøl.

Efterhånden som flasker blev billigere tog ølaftapning som selvstændigt erhverv et opsving. De fleste ølaftappere var selvstændige erhvervsdrivende som ikke var tilknyttet bryggerierne. De havde dog oftest kontrakt med et eller et fåtal bryggerier om aftapning af øl og fik til gengæld for eneret øllet til billigere priser.

Ølaftappere købte øllet på fade fra bryggeriet og solgte det videre til kunderne på flaske. En mærkning af flaskerne var nødvendig og til dette anvendte ølaftapperne egne øletiketter, såkaldte aftapperetiketter. Ølaftapperetiketter er bevaret fra omkring 1870-erne og frem. Der var som regel tale om helt simple etiketter.

Prima Hvidt Øl etiketten fra P. S Fischer er et godt eksempel på en aftapperetiket fra denne tid. Den er trykt i kun en farve og er uden motiv bortset fra ganske små grafiske elementer. Etiketten bærer øllets type som største tekst, og aftapperens navn og adresse i København som eneste yderligere oplysninger. Øllet blev solgt lokalt, så der var ingen grund til at nævne, at Frederikssundsvej ligger i København.

Man kan bemærke, at det ikke af Fischers etiket fremgår hvilket bryggeri der har brygget det prima hvidt øl. Det var ganske almindeligt for aftapperetiketter, aftapperne mente nemlig, at kunden i første omgang ville stille sin aftapper til ansvar for eventuelt dårligt øl. Men det åbnede selvfølgelig også op for, at ølaftapperne kunne sælge øl af varierende kvalitet og fra flere bryggerier under samme varemærke uden at skilte med det.

Her nedenfor kan ses yderligere en  aftapperetiket fra min samling:


Om netetiket

Jeg samler på øletiketter og ølskilte fra danske bryggerier. Jeg får dog også meget tid til at gå med at læse i alle mine bøger om bryggerierne, for jeg søger at samle alle historiske oplysninger om alle de store og små danske bryggerier. Jeg hjælper gerne, hvis du har spørgsmål om danske bryggerier eller øl. Jeg har efterhånden snart medvirket til en stribe udstillinger på museer: Museum Sønderjylland: juleudstillingerne 2011 og 2012. Sygplejemuseet i Kolding 2007: udstillingen "Øllet i sundhedens tjeneste" Post og telemuseet 2002: udstilling om Peter Faber Bramsnæs museum og arkiv: 2000 lokalhistorisk udstilling Esbjerg museum: udstilling om Esbjergs bryggerier Jeg har bidraget til film: Dirch 2011 - målet var at anvende øletiketter og flasker fra de helt rigtige bryggerier som passede til perioden. Jeg har bidraget til en enkelt retssag, da Bayern forsøgte at opnå rettigheder til navnet bayer, eller bajer. Det lykkedes ikke, bla.a. fordi man med mine øletiketter kunne påvise, at navnet var har været alment brugt i næsten hundred år .
Dette indlæg blev udgivet i Alle indlæg, Ølaftappere, Øletiketter. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s