Høkerbajer

Hancock har længe brygget en høkerbajer, en pilsner med extra fylde. Opskriften har efter sigende ikke ændret sig, siden Thordal (som bryggeriet hed før det skiftede navn) introducerede pilsneren i 1935. Nu hedder pilsneren altså en høkerbajer.  Vi bruger udtrykket: Skal I have en høkerbajer med? Men hvad er en høker egentlig?

En høker var oprindelig en kræmmer eller småhandlende, der ofte under beskedne forhold falbød varer ved at gå omkring i gaderne eller på torvet i byerne. Op imod 1900 tallet fik høkerne efterhånden deres egne små butikker – og nogle fastholdt betegnelsen høker – andre foretrak betegnelsen viktualiehandler. Høkere der alene solgte fødevarer kaldtes spækhøkere, efter den primære vare: spæk. Men de solgte også f.eks. kød, pølse, æg, smør, brød, mel, brændevin og øl. I dag kender vi ikke rigtig høkere, men betegnelsen høkerpilsner anvendes stadig. I sin oprindelige betydning var det en øl som blev tappet hos høkeren og nydt på stedet, måske i bagbutikken. Og der er da stadig denne uhøjtidelige klang over ordet: en høkerbajer skal ikke tages for mere end den er: en kort øl midt i dagens travlhed.

Høkeres ret til at udskænke øl og brændevin blev inddraget i 1912 med beværterloven. De måtte herefter ikke sælge øl der blev drukket på stedet.

Spækhøker fra København 1820, kobbertryk, G. L. Lahde

Her er et rigtig fint gammelt billede fra en høkerforretning – man kan få det hele: æg, brød, pølse, skinke, smør, tællelys, snaps og fra den liggende tønde kan der tappes øl.

Og her er et gammelt postkort, som viser en høkerforretning, jeg ved desværre ikke hvor. Bemærk den simple udstilling i vinduet – den er stort set ikke existerende. Men gavlen forklarer jo også alt:

Om netetiket

Jeg samler på øletiketter og ølskilte fra danske bryggerier. Jeg får dog også meget tid til at gå med at læse i alle mine bøger om bryggerierne, for jeg søger at samle alle historiske oplysninger om alle de store og små danske bryggerier. Jeg hjælper gerne, hvis du har spørgsmål om danske bryggerier eller øl. Jeg har efterhånden snart medvirket til en stribe udstillinger på museer: Museum Sønderjylland: juleudstillingerne 2011 og 2012. Sygplejemuseet i Kolding 2007: udstillingen "Øllet i sundhedens tjeneste" Post og telemuseet 2002: udstilling om Peter Faber Bramsnæs museum og arkiv: 2000 lokalhistorisk udstilling Esbjerg museum: udstilling om Esbjergs bryggerier Jeg har bidraget til film: Dirch 2011 - målet var at anvende øletiketter og flasker fra de helt rigtige bryggerier som passede til perioden. Jeg har bidraget til en enkelt retssag, da Bayern forsøgte at opnå rettigheder til navnet bayer, eller bajer. Det lykkedes ikke, bla.a. fordi man med mine øletiketter kunne påvise, at navnet var har været alment brugt i næsten hundred år .
Dette indlæg blev udgivet i Alle indlæg, Øletiketter, Reklame. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s