Bryggeriet Ravnsborg

Bryggeriet Ravnsborg lå i Ryesgade, men tog navn efter Ravnsborgkvarteret. Det er lidt uklart hvornår den ovenfor viste etiket er fra, men fra Ravnsborg, det er den. Det ses også af den helt specielle skrifttype, der er anvendt i “Kiøbenhavn”, sammenlign selv med den blå etiket vist nedenfor. Bryggeriet Ravnsborg er nemlig det eneste bryggeri der har ligget i Ryesgade – dvs. lige indtil Nørrebro’s Bryghus flyttede ind i 2003.

Ravnsborgkvarteret har sit navn efter Ravnsborg skanse som Christian den 4. anlagde som en del af Københavns forsvarsring, men aldrig fik bygget færdig i 1600 tallet. Skansen har også lagt navn  til Ravnsborggade. I 1661 blev Nørrebros første værtshus, Merhofs gæstgiveri, lagt på skansen – jeg forestiller mig, at området på det tidspunkt har set ud nogenlunde som kastellet i dag – blot mere landligt. På Merhofs nabogrund lå gården Store Ravnsborg, hvor man i 1886 grundlagde Nørrebros Teater. Udstykningen af gårdens jorde begyndte i 1853. Det var mest lejekaserner der blev bygget – ikke alle af lige god kvalitet, og det kendetegnede kvarteret i mange år derefter.

I 1800tallets begyndelse lå alle de københavnske bryggerier indenfor voldene. J. Vestberg havde f.eks. et bryggeri i Magstræde 32, og Frederik Christian  Madsen et på adressen Frederiksberggade 27. De besluttede i fællesskab at nedlægge deres bryggerier i 1867 og flytte udenfor voldene. Der var nemlig pladsmangel og slet ingen udvidelsesmuligheder indenfor voldene. De anlagde et anlagde et nyt stort bryggeri i Ryesgade: Bryggeriet Ravnsborg.

Det var udenfor voldene at fremtiden lå. J. C. Jacobsen var formentlig den første brygger som så det. Han flyttede ud til Valby i 1847 og grundlagde Carlsberg. Vogelius, som derefter forpagtede Jacobsens gamle bryggergård i Brolæggerstræde flyttede ud i 1861 og anlagde bryggeriet i Rahbecks Alle. Ny Bryghus blev anlagt i 1873 på Bülowsvej af Niels Nielsen, som kom fra mindre kår i Lille Torvegade.

Indenfor samme tidsrum skød et større antal store bryggerier op udenfor voldene herunder Bryggeriet Rabeshave i 1851 – det blev grundlagt på en nedlagt del af Christianshavns vold – Tvedes Bryggeri i 1852, Bryggeriet Svanholm i 1853, Aldersro på Jagtvej i 1860, Marstrands Bryggeri i 1865 på Vodroffsvej, Alliance i 1868 på Alliancevej i Valby og Frederiksberg Bryggeri på det nuværende Finsensvej i 1880. Som det ses øgedes konkurrencen voldsomt i København fra 1850 til 1890. De nye bryggerier havde nemlig en meget større produktionskapacitet end de bryggerier der lå indenfor voldene.  I det samme tidsrum skiftede publikums smag i retning af bayersk øl, dvs. lagerøl.

I 1879 døde den ene ejer af Ravnsborg Bryghus,  J. Vestberg. Hans søn, C. Vestberg overtog hans plads som ejer. Han kom fra en stilling som direktør i Kongens Bryghus. Med ham voksede ambitionerne, og bryggeriet Ravnsborg begyndte at brygge lagerøl.

I 1884 blev Vestberg købt ud – og i 1891 indgik bryggeriet i De forenede Bryggerier sammen de 10 af de andre store bryggerier, herunder dem jeg nævnte ovenfor. Bryggeriet blev nedlagt 1893 og bygningerne solgt i 1900.

De forenede Bryggerier fortsatte markedsføringen af et enkelt af Bryggeriet Ravnsborgs produkter med samme øletiket i et kort tidsrum: Temperance øl.

På Ravnsborgs egen Temperance-øletiket var der ikke en løve i det cirkulære felt, men en øltønde, som Ravnsborgs varemærke. Det betyder at bryggeriet i sin korte levetid anvendte hele tre varemærker: de sammenslyngede bogstaver B og R, Ravnen og en øltønde. Temperance øl var i øvrigt et alkoholsvagt øl brygget til drikning i afholdsforeningerne. Øllet er opkaldt efter en gren af afholdsbevægelsen grundlagt i USA. Temperance kan vel bedst oversættes med “mådehold”.

Om netetiket

Jeg samler på øletiketter og ølskilte fra danske bryggerier. Jeg får dog også meget tid til at gå med at læse i alle mine bøger om bryggerierne, for jeg søger at samle alle historiske oplysninger om alle de store og små danske bryggerier. Jeg hjælper gerne, hvis du har spørgsmål om danske bryggerier eller øl. Jeg har efterhånden snart medvirket til en stribe udstillinger på museer: Museum Sønderjylland: juleudstillingerne 2011 og 2012. Sygplejemuseet i Kolding 2007: udstillingen "Øllet i sundhedens tjeneste" Post og telemuseet 2002: udstilling om Peter Faber Bramsnæs museum og arkiv: 2000 lokalhistorisk udstilling Esbjerg museum: udstilling om Esbjergs bryggerier Jeg har bidraget til film: Dirch 2011 - målet var at anvende øletiketter og flasker fra de helt rigtige bryggerier som passede til perioden. Jeg har bidraget til en enkelt retssag, da Bayern forsøgte at opnå rettigheder til navnet bayer, eller bajer. Det lykkedes ikke, bla.a. fordi man med mine øletiketter kunne påvise, at navnet var har været alment brugt i næsten hundred år .
Dette indlæg blev udgivet i Alle indlæg, Øletiketter, Nyeste i min samling. Bogmærk permalinket.

2 svar til Bryggeriet Ravnsborg

  1. Pingback: Søndag 16. januar

  2. Pingback: Om hvordan Carlsberg søgte at undgå at sælge øl | Netetiket's Blog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s