Fra kompagnon med J.C Jacobsen til hvidtølsbrygger

Erhard Kogsbølles arbejdsliv – om hvordan han først hurtigt blev kompagnon med den største ølfabrikant i Darnmark, hans arbejde med aftapningsanstalten Alliance i København, og omhvordan han endte på en lille jordlod i Holte som hvidtølsbrygger.

Det er velkendt, at Captain og Brygger J. C. Jacobsen drev bryggeriet Carlsberg, senere Gamle Carlsberg, frem fra næsten ingenting til et landskendt bryggeri. Hans viljestyrke og arbejdsevne var enorm – men han havde ikke kunnet drive bryggeriet så langt frem uden dygtige hjælpere. En af de mest fremragende og energiske medarbejdere var  Erhard Kogsbølle.

Kogsbølle var født i 1833, uddannet pharmaceut i 1853, og blev ansat på Carlsberg i 1856. Han blev inspektør, og kom straks til at arbejde direkte under J. C. Jacobsen. Hans sans for orden og renlighed kunne udfolde sig her, for det var noget som J. C. Jacobsen også gik op i – og forudsætningen for at brygge godt øl.

J.C.  Jacobsen satte stor pris på Kogsbølle. Han betalte således hans bryllup med Magnella i 1863 og byggede et hus til ham på Carlsberggrunden – Faxehuus – det nuværende Carlsberghus. I et brev til sin søn, Carl (Ny Carlsberg), anbefalede han, at Kogsbølle skulle gøres til kompagnon, hvis ikke Carl nåede at færdiggøre sin uddannelse inden han selv gik bort. J. C. Jacobsen bestemte også at der bestandig i Carlsberg Laboratoriums bestyrelse skulle sidde to bryggerisagkyndige  – Kogsbølle blev den ene, og J. C. selv den anden – begge beholdt pladserne indtil deres død.

J. C. Jacobsen gjorde Kogsbølle til sin partner på Carlsberg i 1871 – og firmaet skiftede navn til J. C. Jacobsen og Co.

Under ansættelsen på Carlsberg var Kogsbølle med til at indføre en række nye metoder i brygningen. Som eksempel kan nævnes kassemalteriet,  hvor den opblødte byg blev anbragt i kasser med gennemhullet bund til tørring. Kassemalteriet afløste hurtigt gulvmalteriet, hvor kornet blev anbragt på et godt ventileret loft, og vendt med håndkraft – det gav en betydelig pladsbesparelse.  Han udtog et patent med det lykkedes ham ikke at tjene penge på det, måske fordi endnu en forbedring, tromlemalteriet, hurtigt overtog markedet. Kogsbølle havde også succes med indførsel af emalliemalinger i rum med fugtige vægge, som var lettere at rengøre end de vanlige kalkede vægge. Han dannede firmaet Kopenhagener Emalliefarbe, og solgte malingen til bl.a. tyske bryggerier. J.C. Jacobsen støttede undervejs Kogsbølle i retning af at blive selvstændig. Også indførslen af den rendyrkede gær var han med til.

I 1870 grundlagde Kogsbølle fabrikken Alliance – placeret tæt på Carlsberg. På denne fabrik aftappede Kogsbølle Carlsberg øl – både til eksport og til indenlandsk forbrug.  J. C. Jacobsen mente, at øl i modsætning til vin, skulle drikkes fra fad og ikke fra flaske. Han fulgte således ikke med de øvrige bryggerier i retning af selv at aftappe af øl på flasker. Kogsbølle havde derimod blik for, at Carlsberg øllets ry kunne blive ødelagt, hvis ikke det blev aftappet under tilstrækkeligt rene forhold.

Fabrikken Alliance lavede også sodavand og likører og fra 1880 bryggede Alliance også lagerøl, pilsnerøl, würzburger, wienerøl, double brown stout, strong ale og pale ale. Aftapningsanstalten Alliance voksede til en betydelig størrelse under Kogsbølles ledelse, mens de øvrige dele af virksomheden aldrig rigtig blev økonomisk bæredygtige, bryggeriet gav oftest tab.

På dette tidspunkt var Kogsbølle kompagnon med en af Danmarks største fabriksherrer og var medejer af fabrikken Alliance. Han var med i det teknologiske førerfelt blandt europæiske bryggerier og havde vigtige bestyrelsesposter. Men J.C. Jacobsen var ikke nem at arbejde sammen med, og Kogsbølle havde et nervøst væsen og til tider et dårligt helbred at slås med. Der opstod nogengange stridigheder imellem dem, og det satte sit præg på Kogsbølle. Presset blev for stort og 1881 opgav han sin indflydelsesrige stilling på Carlsberg og tog på et års rejse med sin kone. Efter et par år solgte han også Alliance fra.

Da han kom hjem købte Kogsbølle en ejendom nord for København, Holtegaard. Han byggede en del om på gården og forbedrede forholdene – men alligevel slugte gården størstedelen af hans formue. Han solgte det meste af jorden fra og beholdt kun en lille jordlod. Han byggede et bryggeri til og i 1883 kunne han sende det først øl på markedet fra Holtegaards Bryggeri. I en annonce i Kjøbenhavns Amts Avis anbefales fire kvaliteter hvidtøl til priser mellem 10,80 tønden for det bedste og 4,40 for det ringeste. I 1887 påbegyndte Kogsbølle aftapning af øl på flaske – samtidig med at han lancerede den patenterede maltlikør – fremstillet ved at udmæske valset malt med kogende vand, uden gær og humletilsætning. Han mistede sin kone ved en drukneulykke i 1889 og flyttede derefter med plejesønnen til København. Han savnede dog snart sit bryggeri og flyttede tilbage igen, udvidede bryggeriet med lagerkælder og isbeholder – han stod selv i spidsen for udvidelserne, ligesom i Carlsberg tiden.

Hans plejesøn, vilhelm Vallø uddannede sig som brygger i Schwitz, Bayern, Østrig og Ungarn, og blev i 1899 ansat på det da nyopførte Svendborg Bryghus. Hans plejedatteren var gift med en brygger i Tyskland, så der blev noget ensomt hos Kogsbølle.

Emil Chr. hansen beretter, at han besøgte Kogsbølle et par gange hver vinter: “Han var til det sidste den samme sirlige mand med de hurtige bevægelser og det nervøse væsen, dog med større ro end i Carlsberg perioden. Om denne store arbejdstid talte han gerne. jeg fik bestandig større respekt for denne ensomme mand, der, efter at han havde stået som en af vort lands fejrede fabriksherrer og indtaget stillingen som kompagnon ved siden af en J. C. Jacobsen, derpå fik verdes omskiftelighed ret at prøve, og som derefter havde forstand og kraft nok til igen at optage sin gamle gerning, også da det kun kunne blive i et lille landbryggeri”.

Erhard Kogsbølle døde på en klinik i København 72 år gammel i 1906.

Om netetiket

Jeg samler på øletiketter og ølskilte fra danske bryggerier. Jeg får dog også meget tid til at gå med at læse i alle mine bøger om bryggerierne, for jeg søger at samle alle historiske oplysninger om alle de store og små danske bryggerier. Jeg hjælper gerne, hvis du har spørgsmål om danske bryggerier eller øl. Jeg har efterhånden snart medvirket til en stribe udstillinger på museer: Museum Sønderjylland: juleudstillingerne 2011 og 2012. Sygplejemuseet i Kolding 2007: udstillingen "Øllet i sundhedens tjeneste" Post og telemuseet 2002: udstilling om Peter Faber Bramsnæs museum og arkiv: 2000 lokalhistorisk udstilling Esbjerg museum: udstilling om Esbjergs bryggerier Jeg har bidraget til film: Dirch 2011 - målet var at anvende øletiketter og flasker fra de helt rigtige bryggerier som passede til perioden. Jeg har bidraget til en enkelt retssag, da Bayern forsøgte at opnå rettigheder til navnet bayer, eller bajer. Det lykkedes ikke, bla.a. fordi man med mine øletiketter kunne påvise, at navnet var har været alment brugt i næsten hundred år .
Dette indlæg blev udgivet i Alle indlæg, Ølaftappere, Øletiketter, Nyeste i min samling. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s