Carlsbergs sejrssøjle i Århus og lurblæserne i København

Bryggeriet Carlsbergs imponerende salg har givet os danskere kunstsamlingen på Glyptoteket, Jesuskirken, et istandsat Frederiksborg Slot og meget meget mere – men også Lurblæserne på Københavns Rådhusplads. Lurblæsernes historie begynder dog med Landsudstillingen i Århus i 1909.  

Landsudstillingen 1909 var en national udstilling, ligesom den store danske industriudstilling i 1888 i København. Den præsenterede al den nye teknik, der var med til at binde verden sammen: zeppelinere, fly, telegrafi, telefoni, og elektricitet. De danske bryggerier havde også større eller mindre stande på udstillingen: Carlsberg, Tuborg, Svendborg Bryghus og Arbejdernes Bryggeri Stjernen havde alle fået tegnet bygninger, som blev opstillet langs med strandvejspromenaden.

Stjernen og Svendborg Bryghus havde fået lavet klassiske ølpavillioner, hvorfra der blev skænket øl, men Tuborg opstillede en meget stor triumfbue, “Tuborgs Triumf” med indvendig trappe, så man kunne komme op på toppen og overskue hele udstillingsområdet og Carlsberg havde fået lavet en sejrssøjle, for at fejre det fremstormende salget af Carlsberg øl.

Det var arkitekt Rosen, som havde tegnet søjlen. Den blev, ligesom resten af udstillingsbygningerne, opført i hvidmalet træ. Rosen fulgte med i de store arkitekturtidsskrifter og var blandt andet inspireret af den amerikanske arkitekt Louis H. Sullivans. Hans verdensudstilling i Chicago i 1893 gik over i historien under betegnelsen ”The white city”, et navn, som også Rosens landsudstillingsby i Århus fik tildelt. Bygningerne til Landsudstillingen tegnede han i klassicistisk stil med indslag af jugend og art deco. Netop fordi alt blot blev bygget i træ, kunne han tillade sig “lege” – alt skulle jo alligevel rives ned.

Rosen afviste altid at være direkte inspireret af fortidens arkitektur; er man genial, har man jo ingen inspirationer, men skaber frit. Carlsbergs Sejssøjle er dog stærkt inspireret af Trajansøjlen i Rom, Elektricitetshallen, som ses på øverste billede til venstre, er tydeligt inspiretet af et tempel.

Carlsbergs og Tuborgs store monumenter provokerede Afholdsbevægelsen. De planlagde en stor march den 13. juni 1909 og forventede 40.000 deltagere – der kom dog kun 15.000, efter arrangørernes eget udsagn på grund af uheldigt vejr. Der blev dog alligevel holdt dundertaler om straks at hugge både Tuborgs triumfbue og Carlsbergs sejrssøjle ned.

Carlsberg havde i øvrigt også en stand i Industrihallen, hvor produkterne var stablede i høje pyramider, og på en måde som kunne illudere Dariussøjlen fra Susa, hvordan den så end har set ud.

Lurblæseren i Århus fik, som nævnt, en permanent efterfølger i 1914 i Købehnavn – på Rådhuspladsen endda. Det var en gammel ide, for der havde allerede i 1901 været foretaget en prøveopstilling af en lurblæser på en søjle. Men Carlsbergfondene skænkede søjlen, tegnet af Rosen, og bronceskulpturen på toppen som en gave  i anledning af 100-årsdagen for brygger J.C. Jacobsens fødsel den 2. september 1811. Dette remgår også af inskriptionen på søjlens base: “J.C. Jacobsen, Carlsberg 1811, 2, september, 1911”.

Der var oprindelig kun planlagt en lurblæser, men da lurer altid optræder parvis ligesom de fleste dyrehorn (og i øvrigt er stemt ind efter hinanden), ændrede man relativt sent i projektet mening og bestemte sig for to lurblæsere. Derfor kom de til at stå lidt trangt på søjletoppen og de blev øjeblikkelig i folkemunde døbt: “opstablede melsække”. Københavnerviddet vil også vide, at lurblæserne giver lyd fra sig, hvis der går en jomfru forbi.

Det var almen tradition at belønne udstillere med medaljer, og det skete også i Århus. Morsomt nok fik de store københavnske bryggerier ikke nogen medaljer, det gjorde kun kun Svendborg Bryghus; noget de til gengæld satte på deres øletiketter:

Om netetiket

Jeg samler på øletiketter og ølskilte fra danske bryggerier. Jeg får dog også meget tid til at gå med at læse i alle mine bøger om bryggerierne, for jeg søger at samle alle historiske oplysninger om alle de store og små danske bryggerier. Jeg hjælper gerne, hvis du har spørgsmål om danske bryggerier eller øl. Jeg har efterhånden snart medvirket til en stribe udstillinger på museer: Museum Sønderjylland: juleudstillingerne 2011 og 2012. Sygplejemuseet i Kolding 2007: udstillingen "Øllet i sundhedens tjeneste" Post og telemuseet 2002: udstilling om Peter Faber Bramsnæs museum og arkiv: 2000 lokalhistorisk udstilling Esbjerg museum: udstilling om Esbjergs bryggerier Jeg har bidraget til film: Dirch 2011 - målet var at anvende øletiketter og flasker fra de helt rigtige bryggerier som passede til perioden. Jeg har bidraget til en enkelt retssag, da Bayern forsøgte at opnå rettigheder til navnet bayer, eller bajer. Det lykkedes ikke, bla.a. fordi man med mine øletiketter kunne påvise, at navnet var har været alment brugt i næsten hundred år .
Dette indlæg blev udgivet i Alle indlæg. Bogmærk permalinket.

Et svar til Carlsbergs sejrssøjle i Århus og lurblæserne i København

  1. Pingback: LIVE – Beerticker.dk: Mandag 21. marts

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s