Dansk øl fra små bryggerier

Hvor stort skal et bryggeri være for at være et bryggeri i det hele taget? Hvis man googler Danmarks mindste Bryggeri, beskrives både Refsvindinge, Det lille Bryggeri og Troldhede som et af danmarks mindste bryggerier, mens Læsø, Bøgedal og Holbæk Bryghus alle reklamerer som Danmarks mindste bryggeri?

Jeg tænker, at det må være en kvalitet i sig selv at være et mikrobryggeri. Og mindsandten om ikke Søkildegaard kalder sig selv et mikrobe-bryggeri – det må jo være endnu mindre. Der opstår tit diskussioner om hvilke bryggerier der tæller med som de danske – og det er i den forbindelse svært at trække den størrelsesmæssige grænse nedadtil. Jeg tror ikke, at der er nogen, der vil stille spørgsmålstegn ved, om nogen af de ovennævnte bryggerier er bryggerier – ej heller om de er danske.

Men hvad med alle de private bryggerier? Der er mange der brygger på livet løs i eget bryggers, eller måske bare i køkkenet (sådan startede Mikkeller også). Og så er det småt.

Her et eksempel på en øletiket, som er endt i min samling via en ven. Det er en privat etiket – som Ole har sat på nogle flasker, efter sigende,  glimrende øl.

Bryggeriet Egehus lever næppe op til Wikipedia’s definition af ordet: et bryggeri er en fabrik, der fremstiller øl. Men øl, det fremstillede Ole – i hvert fald i slutfirserne engang.

Det er i øvrigt slet ikke sikkert, at privatbryggerne sætter etiket på ølflaskerne, eller at de overhovedet tapper øllet på flaske. Selvom det unægteligt er festligere på den måde. Det er den næste etiket, som jeg har fået via min familie, et rigtigt godt eksempel på:

Den er fra Birgers Bryghus – et fødselsdagsbryg til Palle’s fødselsdag – og Palle har endda været med til selv at brygge øllet. På etiketten kan man læse at Birgers Bryghus er et nanobryggeri – og at øllet ikke må sælges – men gives væk hvis man nænner det.

Jeg gætter på, at denne lille sætning hentyder til at Skat har nogle regler for den slags. Hvis bryggeriet er tilstrækkeligt lille, og kun brygger til eget brug, så skal der ikke svares skat af øllet. Læg mærke til det lille spil omkring skat på Oles etiket: Der er Klasse-forskel, utvivlsomt et ordspil der hentyder til det samme.

Netop derfor har netop spørgsmålet om skattebetalingen været anvendt som kriterium for, hvornår en øl kom fra et bryggeri og hvornår ikke. Er der svaret skat af øllen, så er det en øl fra et bryggeri – ellers ikke. Men anvendes denne defintion helt firkantet, så falder denne Tuborg øl spøjst nok udenfor definitionen på en øl, selvom den helt entydigt er brygget på en fabrik:

Der er tale om en såkaldt drikke øl – en øl som bryggeriet kunne give til personalet på bryggeriet uden at svare skat af den. Tuborg valgte at sætte en speciel etiket på netop disse øl, formentlig for at kunne redegøre for deres antal overfor skattemyndighederne. Traditionen med at et vist kvantum øl er en del af aflønningen på bryggerierne er i øvrigt lige så lang som bryggeriernes egen historie.

Og så kan jeg ikke lade være med lige at vise en sidste privat etiket fra Wiibroe’s bryggeri, som bærer sit egen protest imod skattereglerne: En skattepilsner mod skattepinsler – skatteklasse 0 – ligesom den berømte skatteprocent.

Om netetiket

Jeg samler på øletiketter og ølskilte fra danske bryggerier. Jeg får dog også meget tid til at gå med at læse i alle mine bøger om bryggerierne, for jeg søger at samle alle historiske oplysninger om alle de store og små danske bryggerier. Jeg hjælper gerne, hvis du har spørgsmål om danske bryggerier eller øl. Jeg har efterhånden snart medvirket til en stribe udstillinger på museer: Museum Sønderjylland: juleudstillingerne 2011 og 2012. Sygplejemuseet i Kolding 2007: udstillingen "Øllet i sundhedens tjeneste" Post og telemuseet 2002: udstilling om Peter Faber Bramsnæs museum og arkiv: 2000 lokalhistorisk udstilling Esbjerg museum: udstilling om Esbjergs bryggerier Jeg har bidraget til film: Dirch 2011 - målet var at anvende øletiketter og flasker fra de helt rigtige bryggerier som passede til perioden. Jeg har bidraget til en enkelt retssag, da Bayern forsøgte at opnå rettigheder til navnet bayer, eller bajer. Det lykkedes ikke, bla.a. fordi man med mine øletiketter kunne påvise, at navnet var har været alment brugt i næsten hundred år .
Dette indlæg blev udgivet i Alle indlæg, Øletiketter, Dansk øl, Nyeste i min samling. Bogmærk permalinket.

Et svar til Dansk øl fra små bryggerier

  1. Pingback: LIVE – Beerticker.dk: Torsdag 7. april

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s