Dirchfilmen – og en Dirch reklamefilm for Slagelse øl

Så har filmen om Dirch ramt de danske biograflærreder, og hvis man skal tro tallene bliver den en stor succes. Hvis man ser rigtig godt efter, kunne se at øletiketterne er autentiske og passer til tiden. For jeg har nemlig bidraget med etiketter fra min samling til Dirch filmen, og jeg har dateret dem, så de passer til tiden. Det ville have været en ølbrøler, at Dirch drak en øl fra 60-erne i et klip fra 50-erne.  Men det gør han så heller ikke.

Jeg tror ikke, at der er nogen øl fra Slagelse Bryghus med i filmen, men han har drukket en del – i hvert fald hvis man skal tro denne lille samling reklamefilm fra biografreklamens guldalder, filmel kan ses her:

Her er et lille billede fra filmen:

En reklamefilm fra Wahl DibbernFilmene er lavet af selskabet Wahl-Asmussen , som stod bag en hel række meget populære reklamefilm. Jeg gætter på at instruktøren er Erik Dibbern som også stod bag Stjernens berømte reklamefilm “Han vil hel’re ha’ en star” (find det her på denne blog) som han lavede i 1956 for nordisk film. Den er vel en af de ypperste reklamefilm nogensinde, og huskes af mange! Jeg synes stilen i disse reklamefilm har samme humor, og er der ikke også noget over melodierne som er ens? Den gakkede humor (og det er en ros) var Erik Dibberns særkende, og den skaffede ham en lang række af de fornemste priser ved reklamefilm festivalerne i Cannes og Venedig.

Vi skal da også lige have øletiketten: en Kvik pilsner fra Slagelse – det var måske noget at genoptage brygningen på Slagelse egnen?

Jeg mangler i øvrigt rigtig mange af de øletiketter som Slagelse Bryghus og Bryggeriet Poulsbjerg (også Slagelse) igennem tiderne har brugt på deres øl – hjælp modtages gerne.

Om netetiket

Jeg samler på øletiketter og ølskilte fra danske bryggerier. Jeg får dog også meget tid til at gå med at læse i alle mine bøger om bryggerierne, for jeg søger at samle alle historiske oplysninger om alle de store og små danske bryggerier. Jeg hjælper gerne, hvis du har spørgsmål om danske bryggerier eller øl. Jeg har efterhånden snart medvirket til en stribe udstillinger på museer: Museum Sønderjylland: juleudstillingerne 2011 og 2012. Sygplejemuseet i Kolding 2007: udstillingen "Øllet i sundhedens tjeneste" Post og telemuseet 2002: udstilling om Peter Faber Bramsnæs museum og arkiv: 2000 lokalhistorisk udstilling Esbjerg museum: udstilling om Esbjergs bryggerier Jeg har bidraget til film: Dirch 2011 - målet var at anvende øletiketter og flasker fra de helt rigtige bryggerier som passede til perioden. Jeg har bidraget til en enkelt retssag, da Bayern forsøgte at opnå rettigheder til navnet bayer, eller bajer. Det lykkedes ikke, bla.a. fordi man med mine øletiketter kunne påvise, at navnet var har været alment brugt i næsten hundred år .
Dette indlæg blev udgivet i Alle indlæg, Efterlyses, Reklame. Bogmærk permalinket.

2 svar til Dirchfilmen – og en Dirch reklamefilm for Slagelse øl

  1. Keld L. Jensen siger:

    Hej. Dejlige gamle film. Jeg tror heller ikke der var mange Slagelse-øl med i filmen. Jeg har de selv samme film (på 35mm ruller), men hvor slut-sekvensen er en reklame for Odin Pilsner. Jeg tænker filmen er en “master” til de bryggerier der var med i Bryggeriforeningen dengang (de samme som lavede Perle-øl på dåse, og Jolly-cola), og at man så satte de respektive bryggeriers produkt ind til sidst.

    • netetiket siger:

      Ahh – så er det derfor, at man ikke ser øletiketterne i filmene, men kun til slut, og derfor, at filmene i litteraturen er omtalt som ølreklamer (og ikke som Slagelse øl reklamer). Det giver rigtig god mening – tak for input!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s