Sommerevyen 1888 – Carlsberg og Marstrand!

Forleden var jeg på Revymuseet – et af 4 små museer på Frederiksberg. Meget lille museum, men spækket med god underholdning og små spektakulære oplevelser. Absolut et besøg værd – og med den inspirerende rundvisning vi fik, så var oplevelsen fuldkommen.

Jeg faldt over Sommerrevueen “Midnatssolens Land” der havde premiere på Frederiksberg Morskabsteater den 27. juli 1888. Der var rent tilfældigt en sang som omhandlede både Carlsberg og Marstrands Bryggerier.

Visen var baseret på melodien fra en svensk folkevise, skulle spilles “Flottenburger” og hed Eins Bier. De medvirkende var Frederik Jensen, Anna Christensen, J. Faber-Daugaard, Fanny Petersen, Axel Würck og Anker Kreutz (jeg ved ikke, hvem der præcist fremførte denne vise). Teksten i visen var skrevet af Axel Henriques og Johs. Buntzen og lød sådan her:

Hvor Ny Carlsberg har sig en Kirke bygt, der bygger Otto Marstran en Kro
Ballongyngen brager og knager stygt men Tuborg trækker folk op med Ro. 
Og skjøndt mod Tobaksrygning Galde de spyr, faar Gamle Carlsberg roligt Lov til at staa der med Fyr,
han blir saagu ikke vist ud, Nej Humlen der den, der har man mig fortalt, at Humlen i Landet er just Malt. 

Der var en Restaurant som kaldtes Duval, den skulde være billig og fix
Men man har mig sagt; Du ej gaa der skal, i fald Du har en slattet Portmonix
Saa længe der gis toogtredve Slags Vin, saa skal Du ikke sidder der og bælle Øl dit Svin, 
deraf Piculel’er bli’er rig, mer dersom gjerne netop Øl vilde ha’t, saa kan dog muligvis Du faa en Slat. 

Vor Grundlov Stærk sig i Fugerne gi’er, ja det er bare no’et jeg har hørt, 
men Grundloven er kun et Stump Papir og Secher siger Vort papir er skørt. 
Det daarlige Papir der har vist mange fortrudt, men der stærkeste jeg ved er Herman Bangses Konvolut, 
Gud hvor kan han bruge Papir. Og fint Papir der er han selv de, Ka’l, mon der er ham der kaldes for normal?

Jeg har fået at vide, at revyen ude på Frederiksberg ikke var udsat for forhåndscensur, ligesom revyerne i selve København. Det betød omvendt, at bare det at der ikke var tumult i salen var bemærkelsesværdigt. Der kan refereres flere episode med slagsmål og postyr.

Om revyen 1888 skriver “Dagens Nyheder”: “Det kan jo ikke nægtes, at “Sommerrevuen” i tidens løb har forstået at hævde sig en plads blandt de morskaber, som københavnerne må og skal have i årets løb, og det var derfor intet under, at Frederiksberg Morskabsteater i fredags var fyldt af et talrigt publikum, som sikkert kun var kommet i den hensigt at more sig på bedste måde.” Med andre ord: det er bemærkelsesværdigt, når der ikke var demonstrationer i salen!

Kirken er selvfølgelig Jesuskirken bygget for Carlsbergs kirkelegat. Teksten “Hvor Ny Carlsberg….. der bygger Otto Marstrand” skal sikkert ikke forstås geografisk, men blot billedligt, så kroen har sikkert ligget i nærheden af Marstrands bryggeri. Måske i Vodrofsslund?

Ballongyngen er ikke utænkeligt opført ifm Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888. Kan nogen hjælpe?

Om netetiket

Jeg samler på øletiketter og ølskilte fra danske bryggerier. Jeg får dog også meget tid til at gå med at læse i alle mine bøger om bryggerierne, for jeg søger at samle alle historiske oplysninger om alle de store og små danske bryggerier. Jeg hjælper gerne, hvis du har spørgsmål om danske bryggerier eller øl. Jeg har efterhånden snart medvirket til en stribe udstillinger på museer: Museum Sønderjylland: juleudstillingerne 2011 og 2012. Sygplejemuseet i Kolding 2007: udstillingen "Øllet i sundhedens tjeneste" Post og telemuseet 2002: udstilling om Peter Faber Bramsnæs museum og arkiv: 2000 lokalhistorisk udstilling Esbjerg museum: udstilling om Esbjergs bryggerier Jeg har bidraget til film: Dirch 2011 - målet var at anvende øletiketter og flasker fra de helt rigtige bryggerier som passede til perioden. Jeg har bidraget til en enkelt retssag, da Bayern forsøgte at opnå rettigheder til navnet bayer, eller bajer. Det lykkedes ikke, bla.a. fordi man med mine øletiketter kunne påvise, at navnet var har været alment brugt i næsten hundred år .
Dette indlæg blev udgivet i Alle indlæg. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s