Om hvordan Carlsberg søgte at undgå at sælge øl

Bryggeriet Carlsbergs imponerende salg har givet os danskere kunstsamlingen på Glyptoteket, Jesuskirken, et istandsat Frederiksborg Slot og meget meget mere – takket være det imponerende salg af Carlsbergs lagerøl som tog sin begyndelse i 1870erne

Men det store salg kom som en overraskelse og kaptajn J. C. Jacobsen havde svært ved at få brygningen til at følge med salget. Han søgte at investere sig ud af problemerne og byggede hele tiden til og om. Han havde allerede udvidet brygningssæsonen fra 6 til 9 måneder. Nu installerede han en ny pneumatisk kuldemaskine i stedet for den gammeldags iskøling der svigtede både i varme somre og milde vintre. Han anlagde nye lagekældre; forbedrede brygkedler og opførte et helt nyt kedelhus. Selvom produktiviteten på hans bryggeri steg med hele 12% om året i 1860erne og noget lignenden i 1870erne var det ikke nok.

Salgsboomet kom også bag på Tuborg. Tuborg var anlagt som eksportbryggeri – men eksporten var tabsgivende. i 1876 lagde man produktionen om til lagerøl af Carlsbergtypen, hvilket betød, at salget steg fra 10.000 tønder i 1876 til 27.000 tønder i 1877. Pludselig var Tuborg (som bryggeri) rentabel.

Kaptajn J. C. Jacobsen måtte strække salget. Først overførte han hele kundekategorier, først provinskunderne senere de københavnske forstadskunder til hans søn: Carl Jaobsen. Dette fik dog den betydning, at de blev nød til at sælge øl fra de andre store bryggerier i København, som selvfølgelig også forsøgte at få del i det hastigt voksende marked: Følgende bryggerier optøg alle produktion af bayersk øl (lagerøl) i perioden fra 1879 til 1882_ Owens bryggeri: Aldersro, Marstrans Bryggeri, Vogelius’ bryggeri i Rahbeks Alle, Bryggeriet Tvede, Ravnsborg Bryggeri, Rabeshave og til slut også Kongens Bryghus.

Hvad skriver man så til en kunde, som man desværre ikke kan servicere? Det kan man se på gamle postkort – og her er et billede af et fra 1875 hvor bryggeriet skriver til en kunde i provinsen: Jacobsen, Tvingstrup Station*):

Han får afslag på øllet med teksten: Bryggeriet beklager ikke at kunne effektuere Deres ærede Ordre, da Lageret er for lille til at beg()de (betjene?) Provindsforretningen. Saasnart dette Skeer, vil De blive underrettet derom. Carlsberg 18. Septbr 75

Det er klart, at Carlsberg forsøger at antyde, at det er et midlertidigt problem man har – men virkeligheden blev en helt anden, nemlig at der gik meget lang tid før bryggeriet kunne betjene provinskunderne. At Carlsberg overhovedet kunne levere til provinsen skyldes ikke mindst jernbanens fremkomst i netop de samme år. Denne distributionens historie og de mellemliggende “forlig” med provinsbryggerierne om prissætning af københavnsk og lokalt øl er lang og spændende, men også en helt anden historie.

I 1880 og igen i 1881 måtte kaptajn J. C. Jacobsen afskedigevisse kunder og rationere salget til øltapperne i København. Det var selvfølgelig upopulært. Han udvidede derfor brygningen yderligere 3 uger ind i sommeren og bryggede om søndagen. Han tog et ekstra malteri i brug; forhøjede lagerbygningen med en etage og meget meget mere. Først omkring 1887 nåede salget af lagerøl et stabilt niveau.

Carls Jacobsen havde fundet en anden løsning på problemet, nemlig at sælge øl der var lagret i kortere tid. Han kunne henvise til flere bryggerier i Tyskland som også anvendte kortere lagringstid. En løsning som J.C. ikke ville gå ind på,  “thi man vænner derved publikum til at nøjes med det mindre gode og billigere, og på denne glidebane vil man ikke standse, før man kommer til det mindst gode og billigste, der der det ganske friske, rå øl, der brygges i dag og drikkes i overmorgen”. De forskellige overbevisninger førte til en stor strid imellem far og søn – men det er en helt anden, og længere historie, som bl.a. er indgående beskrevet i TV-serien: Bryggeren.

Kaptajn J.C. Jaeobsen nægtede at lagre øllet i kortere tid og ville ikke gå på kompromis med kvalitetsstandarderne. Om borgerne i Tvingelstrup, der jo i 1875 blev nød til at drikke lagerøl, der var lagret i kortere tid, så sig selv på netop denne glidebane melder historien ikke noget om. Det er nok mere sandsynligt at det øl de har fået fra København var bedre end det lokale – og sikkert også billigere end alternativet: udenlandsk øl. Noget helt andet er, at J.C. jo havde ret – glidebanen fortsatte; der sælges utroligt meget dårligt øl i Danmark i dag.

*) Tvingstrup station ligger på strækningen imellem Horsens og Skanderborg, denne bane blev bygget i 1868 – og stationen blev nedlagt i 1971.

Reklamer

Om pitazen

kontakt mig på flemming@pitazen.com
Dette indlæg blev udgivet i Alle indlæg, Ølaftappere, danske bryggerier. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s