Tuborgs krig mod aftapperne

Tuborg er kendt som det første danske bryggeri i Danmark som optog aftapning af øl som sit eget forretningsområde. Før da var aftapning af øl et forretningsområde for ølaftappere. Det gik ikke stille for sig, da Tuborg besluttede at sælge øl udenom aftapperne – direktør Heymann betegnede selv begivenheden som krig.

Tuborgs Bryggeri var helt fra grundlæggelsen i 1873 tænkt og indrettet som et eksportbryggeri. Bryggeriet blev anlagt i forbindelse med eget glasværk og i øvrigt en gødningsfabrik, deraf navnet Tuborgs fabrikker. Man var inspireret af store norske bryggerier, som havde stor succes med at eksportere øl på flaske. Meningen var at brygge eget øl, tappe det på bryggeriet på egne flasker (i begyndelsen mærket TF) og derefter at eksportere øllet via havnen. Eksporten gik imidlertid relativt dårligt og Tuborg begyndte derfor hurtigt at anvende bryggeriets anlæg til at aftappe øl på flasker til salg i Danmark. Tuborg var hermed det første danske bryggeri, der i stor stil aftappede øl selv og solgte direkte til forbrugerne. Tuborgs bestyrelse fastsatte oven i købet at flaskeøllet i begyndelsen skulle sælges til samme pris til ølaftapperne og til kunder: 10 øre pr halvflaske.

Ølaftapperne var bestemt ikke glade for, at Tuborg, som det eneste store bryggeri i Danmark gik ind på deres område. De tjente 2-3 øre pr ½ flaske ved salg af andet lager øl, mens de var tvunget til at sælge Tuborg øl uden fortjeneste. Ølaftapperne modarbejdede derfor i praksis salget af Tuborg øl. Tuborgs bestyrelse mente, at ”Øl var en smagssag, og at når Folk først forsøgte Tuborg Øl, vilde de tvinge Ølhandlerne til at føre det i deres forretning”. Det kunne kvaliteten af Tuborgøllet desværre ikke leve op til i de første år, og salget gik ikke godt.

Københavns Ølhandlerforeningen af 1875 skrev 10. august 1875 et brev til Tuborgs bestyrelse. Brevet indledtes med ordene ”Idet Kjøbhvns Ølhandlerforening herved henvender sig til den ærede Bestyrelse, gaae vi ud fra, at det er Tuborg Bryggeriets Agt ogsaa i Fremtiden af benytte os som Mellemhandlere til Forhandlingen af Tuborgøl, og under denne forudsætning vil den ærede Bestyrelse forhaabentlig indrømme det Heldige i, at Forhandlingsvilkaarene ere saadanne, at vi ere interesserede i at forhandlet Tuborg Øl frem for Andet.” Dernæst argumenterede de for, at prisen til forbrugerne burde sættes op til 11 øre pr. halvflaske, at forbrugerne skulle aftage mindst 50 halvflasker ad gangen og at ølhandlerne skulle have en rabat på 15% når de aftog mindst 500 halvflasker og 5% når de selv hentede øllet. Brevet var underskrevet af ølhandlerne Jacob Jensen, Læderstræde 14, S. Andersen, Axelhuus, og T. Olsen Admiralgade 9.

Tuborgs bestyrelse valgte dog ikke følge af denne henvendelse, priserne blev fastholdt. Ølhandlerne fik dog senere i flere omgange tildelt en rabat ved køb i store mængder, så deres indkøbspris efterhånden kom ned på ca. 8 øre.

Det var løbende til diskussion i Tuborgs bestyrelse hvorledes salget mest heldigt blev udført på træ eller i flaske. I 1879 skrev Tuborgs direktør Damm til Bestyrelesformand Tietgen: ”Blandt vore Ølkunder findes meget faa aftappere. Næsten alt vort Lager-Øl sælges fra Træer; det lidet, der tilbydes paa Flasker af Ølhandlerne, er Resten af hvad de ikke have tappet af Træerne, følgelig daarligt. Forat raade Bod herpaa, forat gjøre vort Lager Øl mere kjendt og faae det gunstigere bedømt, turde det maaskee være rigtigt, om vi da vi nu engang ere specielt indrettede derpaa – tilbød sådanne Folk, som maatte ønske det, vor egen Aftapning af vort Lager Øl til en rimelig Pris, – maaskee 7 á 8 Øre pr ½ Fl. Carlsberg har jo Alliance, Worm etc. Som kunne aftappe Øllet på en ordentlig Maade.” Her hentyder Damm til Gammel Carlsbergs aftapningsanstalt Alliance fra 1868, og Worm, der aftappede øl i Brygger Jacobsens oprindelige bryggergård i brolæggerstræde. Men Tuborgs bestyrelse ønskede ikke at fremme salget på denne måde før 2 år senere i 1881, hvor direktøren var blevet udskiftet.

Captain Jacobsen på Gamle Carlsberg satte egenhændigt i 1881 prisen på Carlsberg øl ned fra 20 til 18 kr. pr tønde. Han ville den uskik til livs at kunderne bad ham om rabatter i form af hjælp til  lokaler, husleje, forpagtning af hoteller og lignende, ligesom de gjorde hos de andre bryggerier. De øvrige bryggerier, herunder Ny Carlsberg, syntes ikke om prisnedsættelsen, de mente at den udelukkende ville komme ølhandlerne til gode. Men J. C. Jacobsen holdt fast– og det fortæller meget om Gammel Carlsbergs styrke i markedet at samtlige bryggerier følte sig tvunget til også at sætte prisen ned.

På Tuborg foretog den nye Direktør Heymann en lille genistreg. Han satte prisen på øl på tønde ned, for at følge med markedet, men han satte samtidig aftappernes tvungne udsalgspris til forbrugerne ned fra 10 til 8 øre pr. halvflaske. Han fortæller selv om den på følgende måde i et brev: ”Sagen er, at vi bestandig uagtet den officielle Priis har været 10 øre pr ½ Fl. – kun have faaet 8 Øre – 10% af Mellemhandlerne, der således have tjente 2 Øre pr. ½ Fl + 10% af 8 øre. Nu faae Mellemhandlerne efter det nye System kun 12 ½ % og ere forpligtede at sælge til 8 Øre, altsaa med andre Ord! Nedsættelsen er kun 2 ½ %. Men mellemhanderne, dvs. Ølhandlerne ere blevne gale i Kalotten, fordi de ere blevne beskaarne i deres Fortjeneste, og en Deel af Dem have erklæret os Krig, saa vi have maattet søge Forhandlere hos Urtekræmmerne, og at jeg så rask og uden betænkning har indladt mig i Krig med ølhandlerne ligger i, at der egentlig aldrig har været nogen god Forstaaelse mellem Tuborg og Ølhandlerne, og disse have aldrig solgt andet Tuborg Øl, end hvad de have været nødt til, naar deres Kunder have forlangt det. Kunde vi bringe det dertil, at vi kunde sælge hele vor Production paa Flasker i stedet for paa Træer. Som sagt, jeg har briliant Mening – uagtet jeg ellers er alt andet end Sangviinsk – og jeg arbejder med Lyst på Sagen.”

Da de fleste ølhandlere valgte ikke at sætte detailprisen på andet øl ligeså meget ned som engrosprisen faldt, så blev Tuborgs flaskeøl med et slag billigere end konkurrenternes. Forbrugerne reagerede prompte og salget af Tuborg øl steg. De andre bryggerier kunne ikke følge med Tuborg i denne manøvre, da de endnu ikke i samme omfang havde egen aftapning af øllet. Da Tuborg samtidig introducerede pasteurisering af flaskeøllet til indenlandsk forbrug fik man samtidig bedre greb om øllets kvalitet.

Her er Tuborgs første øletiket – den som Tuborg fra 1881 anvendte på øllet solgt direkte på flaske til forbrugerne og urtekræmmerne. For at vise ølaftapperne, og det øvrige København, at der virkelig var gang i salget af øl på flaske, fik direktør Heymann designet en kulørt paraply, som blev monteret på hestevognene, der solgte flaskeøl. Men det er en anden historie, der kan læses her.

Det kan virke mærkeligt at netop urtekræmmere skulle sælge øl. Men det var slet ikke ualmindeligt. Før Tuborg gik direkte til urtekræmmerne havde ølhandlerne selv fundet udsalgssteder blandt urtekræmmere: f.eks. indgik Ølaftapper C.E. Møller i 1871 aftale med urtekræmmerne Marius Kjerfulf i Adelgade 113 og p Gigas, Vesterbrogade 50. De fik begge ifølge annoncer et udsalg af alle sorter øl fra Møllers lagerkjælder. C. E. Møller var en af københavns store ølaftappere.

I dag tænker vi ikke den tanke, at øllet kunne aftappes på flaske af andre end bryggeriet, og den udvikling satte Heymann altså i gang i Danmark.

Om Ølhander Jacob Jensen , se mere her

Om Ølhandler Andersen, Axelhuus, se mere her.

Om Ølhandlerforeningen af 1875 se mere her

Kilde: Birgit Nüchel Thomsen, Industrielle foretagere på Tuborg, 1873- 1885, kilder og studier,, København 1980, udgive af Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie.

Kilde: Carls Jacobsens Liv og Gerning af Johannes Steenstrup, udgivet af Ny CarlsbergFondet, København MCMXXII

Om netetiket

Jeg samler på øletiketter og ølskilte fra danske bryggerier. Jeg får dog også meget tid til at gå med at læse i alle mine bøger om bryggerierne, for jeg søger at samle alle historiske oplysninger om alle de store og små danske bryggerier. Jeg hjælper gerne, hvis du har spørgsmål om danske bryggerier eller øl. Jeg har efterhånden snart medvirket til en stribe udstillinger på museer: Museum Sønderjylland: juleudstillingerne 2011 og 2012. Sygplejemuseet i Kolding 2007: udstillingen "Øllet i sundhedens tjeneste" Post og telemuseet 2002: udstilling om Peter Faber Bramsnæs museum og arkiv: 2000 lokalhistorisk udstilling Esbjerg museum: udstilling om Esbjergs bryggerier Jeg har bidraget til film: Dirch 2011 - målet var at anvende øletiketter og flasker fra de helt rigtige bryggerier som passede til perioden. Jeg har bidraget til en enkelt retssag, da Bayern forsøgte at opnå rettigheder til navnet bayer, eller bajer. Det lykkedes ikke, bla.a. fordi man med mine øletiketter kunne påvise, at navnet var har været alment brugt i næsten hundred år .
Dette indlæg blev udgivet i Alle indlæg, Ølaftappere, Øletiketter, Nyeste i min samling. Bogmærk permalinket.

Et svar til Tuborgs krig mod aftapperne

  1. Pingback: Tuborgparaplyen – fra 1881 | Netetiket's Blog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s