Dansk øl fra forbudstiden

I Danmark har vi længe på øletiketter kunnet læse om forholdet mellem og øllets type,  alkoholprocent og de danske love.

Men forleden fik jeg en etiket i min samling, som refererer til en amerikansk lov, en Danish Double Brew:

Kongens Bryghus, øletiket til det amerikanske forbudsmarked

Den fik mig til at undres: hvad var nu det for en lov og hvad handlede den om?

Federal Act fra den 28. oktober 1919 blev også kaldt Volsteadt Act efter juristen og republikaneren Anton Volsteadt, som formelt førte loven fra udkast gennem kongrssen til vedtagelse. Men den rigtige forfatter til loven var nu lobbyisten “the dry boss” Wayne Wheeler, medlem af Anti Saloon Ligaen (sic!). Mere formelt hed loven War Prohibition Act. Den trådte i kraft den 19. oktober 1919 og skulle være i kraft indtil verdenskrigen havde fundet en ende og indtil demilitariseringen var afsluttet. Denne dato skulle udsiges af præsidenten, hvorefter loven skulle ophøre. Loven kom dog til at løbe længere, og fik virkning helt op til forbudstidens ophør i 1933.

Lovens formål var at forbyds produktion, brug og salg og af alkoholiske drikke med mere end “halvdelen af en 1 volumen-procent alkohol”. Loven bestemte også at ordene “Beer, Wine or any other malt or intoxicating liquors” skulle betyde øl eller vin som indeholdt mere end den halve procent – forudsat selvfølgelig at den ikke indeholdt mindre.

Denne meget juridiske formulering har formentlig betydet, at etiketten ikke bærer ordet Beer. Den indeholder kun ordene “Double Brew” (Dobbeltbryg) – hvilket jo ikke siger noget som helst, snarere tværtimod antyder noget dobbelt indbrygget eller stærkt. Det er måske helt med vilje?

Samme antydning opnås med fremhævningen af bogstaverne OK i ye Old Kings Brew House. Jeg har fundet ud af, at der er mange forklaringer til begrebet OK, som nu er verdenskendt; hvis noget er OK, er det i orden. Den bedste forklaring jeg har læst er, at Oscar Klein arbejdere på Fords fabrikker som kontrollant; hvis en Ford var OK, var den godkendt af Klein – ellers ikke. Men som sagt, er dette én forklaring blandt mange – og ingen kender den rigtige.

Vi skal også lige have en øletiket fra Danmark: en lidt ældre Jydsk Skattefri fra Horsens Bayersk- & Hvidtøl Bryggeri.

I tiden efter ølskattens indførsel  i 1891 fik navnet skattefri en helt særlig betydning, da bryggerierne naturligvis udviklede nye øltyper, hvis alkoholprocent lå helt oppe under grænsen og hvis karakter var ligesom det ellers dyrere skattepligtige øl.

Ølskatten delte øl i to; skattepligtigt øl med en alkoholprocent på to en kvart og derover og skattefrit øl med lavere alkoholprocent. Resultatet blev, at vi lige siden har kunnet læse om øllets forhold til skattemyndighederne på øletiketterne. Og skattemyndighederne fik travlt med at registrere bryggerierne og opgøre deres produktion.

Men den Jydske Skattefri slår også andre, sjovere (men mere nutidige) strenge an:  Jeg tænker på fordommen om det mere momsfrie Jylland, hvor denne øl ville passe glimrende ind (bortset fra dens svage styrke).

Om netetiket

Jeg samler på øletiketter og ølskilte fra danske bryggerier. Jeg får dog også meget tid til at gå med at læse i alle mine bøger om bryggerierne, for jeg søger at samle alle historiske oplysninger om alle de store og små danske bryggerier. Jeg hjælper gerne, hvis du har spørgsmål om danske bryggerier eller øl. Jeg har efterhånden snart medvirket til en stribe udstillinger på museer: Museum Sønderjylland: juleudstillingerne 2011 og 2012. Sygplejemuseet i Kolding 2007: udstillingen "Øllet i sundhedens tjeneste" Post og telemuseet 2002: udstilling om Peter Faber Bramsnæs museum og arkiv: 2000 lokalhistorisk udstilling Esbjerg museum: udstilling om Esbjergs bryggerier Jeg har bidraget til film: Dirch 2011 - målet var at anvende øletiketter og flasker fra de helt rigtige bryggerier som passede til perioden. Jeg har bidraget til en enkelt retssag, da Bayern forsøgte at opnå rettigheder til navnet bayer, eller bajer. Det lykkedes ikke, bla.a. fordi man med mine øletiketter kunne påvise, at navnet var har været alment brugt i næsten hundred år .
Dette indlæg blev udgivet i Alle indlæg. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s