Det siges, vi skal have øl med skib fra Kolding

Den 9. marts 1945 var der en interessant kronik i Vestkysten. Den omhandlede dengang man kunne købe Ribes eget øl i byen – og jeg synes at kronikken er så fin, at den citeres i sin helhed nedenfor. Jeg har dog ikke skrevet navneord med stort og har generelt anvendet nugældende retskrivning, herunder også erstattet aa med å. Jeg var indtil for nylig sikker på, at der ikke fandtes øletiketter fra Ribe – men er for nylig faldet over nogle flotte kopier – som dokumenterer de modsatte. Jeg efterlyser hermed etiketterne. De er meget flotte, og en del af dem ligner forøvrigt Kolding Slotsmøllens etiketter på en prik. se f.eks. Slotsmøllens dobbeltøl fra omkring 1900 her.

Bryggeriet Ribe

Artikel fra Vestkysten:

Ribe-øl

Problemet øl er aktuelt for tiden. Øl er en sjælden vare og der tales om, at vi skal have øl med skibslejlighed fra Kolding !

Man brygger ikke mere øl i Ribe. Endnu i min barndom og ungdom bryggede man øl i Ribe, hvidtøl, som var – brunt. Ribe har endog haft sin brygger Jacobsen, hvis bryggeri lå på torvet i ejendommen ved siden af VESTKYSTENs nuværende hus, urmager Sørensens hus.

kundsens 2

knudsens

Jeg husker flere, der bryggede hvidtøl i Ribe. Den sidste af dem L. Knudsen, lever forresten endnu i bedste velgående. han skulle om alt går vel, fylde 90 til sommer.

Knudsen bryggede først hvidtøl i en kælder på Mellemdammem under guldsmed Bottelets nuværende ejendom. Der havde før været bryggeri i Kældere. Ølbryggeren hed Christensen, og hans bryggeri hed noget så fint som “Den forgyldte Løve”, men løvebryggeriet var vistnok så som så. I ølbryggeriindustrien gælder det om at have godt vand. Christensen brugte åvand. Det var før vandværkets tid, og det gav nok øllet en mindre heldig aroma.

brdr christensen

Ribes kommunevand var godt nok til at brygge øl af, og fra kældere på mellemdammen udgik meget godt hvidtøl no 1 2 og 3 alt efter kvaliteten.

Hvidtøllet blev til på den måde, at der i et stort kar anbragtes van og 300 pund malt, der rørtes rundt og opvarmedes. Fra det store kar løb øllet så ned i et andet kar efter at have været opvarmet. Så kom øllet op i en kedel og fik tilsat humle og så gik øllets tur videre til svalebakkerne og derfra til gærkarret. Når øllet så var gæret, kom det på fade.

Ved juletid lavede man kraftigere øl, hvor der var tilsat mere malt og humle. Mange steder laver man jo nu juleøl blot ved at sætte en nisse på etiketten. Dette er sandheden tro, dog ikke altid tilfældet.

Det hvidtøl der lavedes i firserne var både godt og billigt. man kunne købe tre helflasker for 25 øre og et fad ofr 50 øre.

Der var en kortere periode hvor man kunne få en Ribebajer. Ellers bryggedes ikke bajersk øl i Ribe.

Ribebajerne, der kun fik en kort levetid bryggedes i bryggeriet i Korsbrødregade i den ejendom, hvor nu tømrerfirmaet Peters har til huse. Det var den meget alsidige møller Hansen, senere bankdirektør og landstingsmand Windfeld-Hansen, der foretog eksperimentet, der nok ikke faldt særlig godt ud.

Efter mølleren fik brygger Husted Knutzen, far til den senere velkendt købmand, bryggeriet i korsbrødregade.

Bryggeriet er forøvrigt mest kendt for den store brand, der lagde det øde. Det var i 1881, og branden fandt sted samtidig med en stor stormflod. isfloden, så man ikke kunne få vand i slangerne.

“Gammeltøl” som man endnu brygger på landet på Fyn, har man også kunnet brygge i Ribe, men denne ølsort, der ikke er helt let at have at gøre med – det har en vis tilbøjelighed til at “springe i luften” – havde ikke rigtig succes her i byen og heller ikke på landet, hvor man ellers købte adskilligt øl i høestens tid.

I tiden omkrind den sidste verdenskrig var der ikke mindre en 80 ølbryggere på disse kanter af landet, men med verdenskrigen, altså den forrige verdenskrig, fik den lokale ølindustri sit knæk. Det var de store bryggerier, der tog livet af den lokale ølindustri. Tønder er vist det nærmeste sted på disse kanter med lokalt bryggeri af betydning.

Ribe har ikke flere bryggere. Ribes bryggere gik over til at blive ølhandlere. Fordelere af de store bryggeriers produkter, og det er nok heller ikke nogen dårlig forretning, og jo sjældnere og dyrere ølprodukterne er blevet destor større el ølhungeren blevet. Nu siges det altså, at vi skal have ølskibe i fart, men med industriens indskrænkning er vi vel ikke så langt fra de dage, hvor vi kan fortælle lille Peter det skønne eventyr med indledning: der var en gang “en øl”. -ff
warmings bryggeri

Warmings bryggeri nævner artiklen fra Vestkysten ikke noget om, men det gør til gengæld Poul Tullberg’s bog, Dansk Bryggerifortegnelse. I følge denne er A. I. Warming nævnt i skriftlige kilder i perioden fra 1891 til 1907. Her nævnes også et par andre bryggerier som ikke er med ovenfor.

Om netetiket

Jeg samler på øletiketter og ølskilte fra danske bryggerier. Jeg får dog også meget tid til at gå med at læse i alle mine bøger om bryggerierne, for jeg søger at samle alle historiske oplysninger om alle de store og små danske bryggerier. Jeg hjælper gerne, hvis du har spørgsmål om danske bryggerier eller øl. Jeg har efterhånden snart medvirket til en stribe udstillinger på museer: Museum Sønderjylland: juleudstillingerne 2011 og 2012. Sygplejemuseet i Kolding 2007: udstillingen "Øllet i sundhedens tjeneste" Post og telemuseet 2002: udstilling om Peter Faber Bramsnæs museum og arkiv: 2000 lokalhistorisk udstilling Esbjerg museum: udstilling om Esbjergs bryggerier Jeg har bidraget til film: Dirch 2011 - målet var at anvende øletiketter og flasker fra de helt rigtige bryggerier som passede til perioden. Jeg har bidraget til en enkelt retssag, da Bayern forsøgte at opnå rettigheder til navnet bayer, eller bajer. Det lykkedes ikke, bla.a. fordi man med mine øletiketter kunne påvise, at navnet var har været alment brugt i næsten hundred år .
Dette indlæg blev udgivet i Alle indlæg, Øletiketter, Efterlyses. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s