Lagerøl og lagerkældre

En god lagerøl er lagret længe – og koldt. Og da hvidtølsbryggerierne typisk ingen lagerkælder havde før industrialiseringen var det så godt som umuligt at brygget et godt lagerøl i Danmark. Det lagerøl, der på den tid blev drukket i Danmark, var derfor brygget i udlandet: Bayern, Dortmund osv. og havde (med undtagelse af Felsenkellerbier) ikke navn efter lagringen, men efter området, bryggeriet eller noget helt tredie.

Historien om brygning af lagerøl i Danmark er tæt bundet sammen med bryggeriernes etablering af lagerkældre; så meget, at øllet fik navn efter den proces der adskilte det mest fra hvidtøllet: lagringen.

I København kunne man på industriudstillingen i 1840 smage prøver af “Ale, Bayrish-, Felsenkeller og klaar Bier, PrincesssBier, Schmal Bier og Brown Stout” alle øl fra fra Altona. I en beretning fra udstillingen står: “En Industri saa naturlig for Danmark som Ølbryggeriet maatte man have ønsket at se bedre repræsenteret, og navnlig kunde det hvide Øl, som brygges i Kjøbenhavn, herved være kommet i Betragtning, ihvorvel vi maa tilstaa, at intet af de herværende Bryggerier har det omfang og det betydelige Lager, som kræves for at staa ved Siden af de andre Landes Bryggerier”.

På udstillingen i 1844 udstillede Kongens Bryghus hvidt bittert Martsøl sammen med Porter fra 1842 – men I. C. Jacobsen udstillede lagerøl. Han fortalte, at det var resultatet af nogle mindre forsøg han havde måttet indskrænke sig til, da han manglede de nødvendige underjordiske lagerkældre. Han bryggede på det tidspunkt i hvidtølsbryggeriet i Brolæggerstræde, som han i 1935 havde overtaget fra sin far, med moderen som medejer.

J. C. Jacobsens interesse for lagerøl blev vakt allerede på et tidligere tidspunkt. Vennen Claus Djørup har fortalt, at J.C. Jacobsen i 1836 engang bød på et glas vin  hos vinhandler Waage-Petersen i Store Strandstræde. En flaske blev bestilt, men det var det rene tøjeri: Der var en importeret bayersk lagerøl i flasken – og J.C Jacobsen smagte igen og igen opmærksomt på det, undersøgte dets farve og klarhed og mente, at øllet opfordrede til nærmere undersøgelse.

Senere på året rejste han til Hamborg for at undersøge brygning af lagerøl på nært hold. Der var adskillige forskelle fra hvidtølsbrygningen, men de største var, at der blev anvendt undergær, at gæringen foregik ved lav temperatur og at øllet derefter blev lagret i flere måneder i kolde kældre. Denne metode betød, at øllet blev klarere, kunne holde sig længere og at det ikke var nødvendigt at tilsætte så meget humle. Store mængder humle var ellers den sædvanlige metode til at forebygge surt øl, men det betød jo samtidig, at øllet også blev bittert.

Da han kom hjem forsøgte han at brygge lagerøl i moderens vaskekedel – første gang i 1837. Det mislykkedes men han prøvede igen og igen. Han rejste til München på studietur til Gabriel Sedlmayr’s berømte bryggeri “Zum Spaten”; bryggede derhjemme igen, og fik med held omdannet hans overgær til en undergær.

Efterhånden fik han et “passabelt” øl ud af forsøgene og det første øl kom til salg på flaske i april 1838 og igen året efter. Øllet var lagret i kældre hos henholdsvis en urtekræmmer Hansen og senere vinhandler Aagaard i Viingaardsstræde. Det var også dette øl, der var til smagning på industriudstillingen i 1844.

J.C. Jacobsen vidste fra sine udlandsforsøg, at der skulle stordrift, ordentlige lagerkældre og en rigtig god undergær til for at brygge det øl han gerne ville. Han fik muligheden da hans mor døde i februar 1844 – han blev eneejer af bryggeriet og arvede samtidig 11.000 Rdl.

Gammel Carlsberg Lagerøl

Han søgte først Kongen om at måtte indrette en “Felsenkeller” i Gyldenløves Bastion. Men sådan skulle det ikke gå, han fik han i stedet tilladelse til at bruge Hahns Bastion ved kongelig resolution dateret 8. juni 1844.

Her gravede han ud, og anlagde en kælder i to fag  i forbindelse med et iskammer. Hvert fag var bygget til at kunne rumme 700 tdr. øl.

IMG_6156

Københavns vold og Hahns bastion ud i 1845 med  J.C. Jacobsen første lagerølkælder. Kælderen blev fjernet i 1874 men lå der hvor statuen af H.C. Ørsted nu står i Ørstedparken.

Næste skridt var at skaffe god en gær. J. C Jacobsen hentede bajerskølgær i oktober og november 1845 hos brygger Gabriel Sedlmayr og transporterede det hjem i en speciallavet toliters blikdåse som han opbevarede i et hattefuderal. På hvert stop med diligencen på den lange tur hjem fra München til København skyndte han sig hen til en vandpost for at køle gæren ned.

Med denne gær i bryggede han 300 tønder lagerøl i  sæsonen 1845-46. Forskellige ølhandlere avaterede med “bayersk Øl fra Hr. Brygger Jacobsens Kjælder under Volden” til en pris a 12 Skilling for en hel flaske og 6 Skilling for en halv. Øllet blev revet væk.

Han ansøgte Kongen om at måtte anlægget et bayersk øl-bryggeri med lagerkældre et ikke nærmere angivet sted udenfor Københavns Volde. Han havde kig på Valby bakke som netop var blevet gennemgravet på grund af jernbanens etablering. Han tog derud, nærmere bestemt til Bjerregårdens marker, og forhørte sig hos jernbanearbejderne: Jo, der var vand – masser af vand. Djørup var med igen – og selvom han frøs gudsjammerligt i den kolde blæst, var J. C. Jacobsen ikke til at drive hjem igen.

Han fik tilladelse af Kongen, købte grunden og opførte et bryggeri og en lagerkælder på grunden i 1847. Selve bryggeriet blev forsynet med 3 kældre: gærkælderen, hvor øllet lagredes, en  vinterkælder, hvor øllet blev stillet klar til salg i løbet af vinteren og en maltkælder, hvor man udblødte malt til spiring. Ved siden af byggedes en egentlig lagerkælder i fire fag til lagringen fra bryggesæsonen og så langt som lageret rakte ind i sommeren.

Ved rejsegildet strøg to kranse til vejrs: en med initialerne J.C.J.og en med sønnens initialer C.J. Der blev udgydt et glas vin over skorstenen i midten af bryggeriet  – og det blev navngivet efter den 5-årige søn Carl: Carlsberg.

Det første bryg blev sat over den 10. november 1847 og det lykkedes fuldt ud. Ser man herefter på investeringsplanerne for Carlsberg, så bygges der igen og igen lagerkældre – i et sådant omfang at de til sidst underminerede hele området. Ved Carlsbergs lukning i København i 2008 kunne man gå mellem 11 og 12 km under jorden. De bedste dele af kældrene er i dag fredede eller anvendes til besøgsformål, performances og meget andet.

Igennem mange år brugte J.C. Jacobsen den gamle lagerkælder i Hahns bastion. Først i 1860 blev den fyldt for sidste gang – og herefter opgivet. Bryggeriet Alliance overtog den en overgang og havde øludsalg i kælderen. I den gamle bastion nåede der også at blive udskænkning af øl: “Bayersk Ølkælder” kaldet “Øltunnelen i Volden” og “Sangerindepavillon” à la Bakkens Hvile. En enlig gaslygte viste vej til herlighederne.

På denne måde blev lagerkældrene bestemmende for Carlsbergs succes – og det er værd at bemærke, at der gik hele 11 år fra han smagte øllet hos Waage-Petersen, til han kunne brygge på Carlsberg i stor skala første gang. Han fik hele 6 års forspring før den første konkurrent i København, Bryggeriet Svanholm, meldte sig, og der gik endnu 10 til den næste.

Lagerøl fik navnet lagerøl, og der skulle gå lang tid inden typevarianterne indenfor lagerøllet: Bayersk lagerøl eller blot bayer, Dortmunder, Nürnberger; senere Pilsener og mange mange flere kom til at dominere på etiketterne.

Udenfor københavn var enkelte andre god også gået i gang, og hver havde de deres løsning på lagerproblemet. Her er et par eksempler:

Brygger Carl Wiibroe begyndte i 1856 at brygge bayersk øl, som han lagrede i kassematterne på Kronborg. Fæstningsbryggeriet i Fredericia fik fra 1850 lov til at lagre sit øl i voldene om Fredericia. Deraf navnet på bryggeriet.

IMG_6168

IMG_6167

Det skal bemærkes at de viste etiketter er 20-50 år yngre end den historie der fortælles her.

Om netetiket

Jeg samler på øletiketter og ølskilte fra danske bryggerier. Jeg får dog også meget tid til at gå med at læse i alle mine bøger om bryggerierne, for jeg søger at samle alle historiske oplysninger om alle de store og små danske bryggerier. Jeg hjælper gerne, hvis du har spørgsmål om danske bryggerier eller øl. Jeg har efterhånden snart medvirket til en stribe udstillinger på museer: Museum Sønderjylland: juleudstillingerne 2011 og 2012. Sygplejemuseet i Kolding 2007: udstillingen "Øllet i sundhedens tjeneste" Post og telemuseet 2002: udstilling om Peter Faber Bramsnæs museum og arkiv: 2000 lokalhistorisk udstilling Esbjerg museum: udstilling om Esbjergs bryggerier Jeg har bidraget til film: Dirch 2011 - målet var at anvende øletiketter og flasker fra de helt rigtige bryggerier som passede til perioden. Jeg har bidraget til en enkelt retssag, da Bayern forsøgte at opnå rettigheder til navnet bayer, eller bajer. Det lykkedes ikke, bla.a. fordi man med mine øletiketter kunne påvise, at navnet var har været alment brugt i næsten hundred år .
Dette indlæg blev udgivet i Alle indlæg. Bogmærk permalinket.

Et svar til Lagerøl og lagerkældre

  1. Sochris siger:

    Meget underholdende og interessante informationer🙂
    Tusinde tak!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s