Arcana

Denne artikel er viet til et langt citat fra 1884, som på glimrende vis illustrerer, at det på ingen måde er nyt at forsøge at snyde forbrugerne. Om de blev snydt står naturligvis hen i det uvisse, men jeg synes at artiklen er interessant på den måde den netop trækker Hoff’s maltekstrakt frem som et eksempel, og lige netop dette øl – blev af flere andre danske bryggerier, bla, Horsens betragtet som et forbillede. Også product placement er åbenbart en meget gammel sag som også var kendt i 1884.

Vi starter artiklen (og bare rolig, der er en flot etiket fra Hoff allersidst):

“Ordet »Arcanum« betyder nogethemmelighedsfuldt, overnaturligt og betegner saaledes i og for sig Værdien af de Lægemidler, der henregnes under denne Gruppe, men i øvrigt omfattes under denne Benævnelse Ting af højstforskellig Natur, der blot have den ene Egenskab til fælles, at deres Sammensætning holdes hemmelig af Opfinderne, idet disse navnlig stole paa Mængdens Tilbøjelighed for det ubekendte, mystiske.

Blandt den uhyre Hob af Midler, der efterhaanden ere
hievne anpriste som de syges Haab og Frelse (Eduard Hahns Bog
»Die Geheimmittel« nævner saaledes 1756 Arkana), er der en stor
Mængde, som ikke have nogen som helst anden Virkning end
den, som Overtroen vil tillægge dem, der altsaa ere rene Fetischer.
Et Eksempel paa denne Art Arkana ere de her tillands meget
anvendte »elektromotoriske Tandhalsbaand«, der skulle beskytte
smaa Børn mod de Farer og Sygdomme, som kunne følge med
det første Tandbrud. Disse Tandhalsbaand, der bindes om
Børnenes Hals, bestaa af en Strimmel Fløjel, i hvilken der er indsyet
et med Svovl gnedet Kattunsbaand, og de ere selvfølgelig lige
saa lidt elektromotoriske, som de kunne have nogen Indflydelse
paa Tandbruddet; af saadanne Tandhalsbaand findes en Del
Afarter, der ligne hinanden i høj Grad og alle ere lige meningsløse.

I den sidste Tid har man af og til set Anbefalinger for
»Homeriana«, en Plante, der efter Sigende hentes fra Siberien, og
som skulde være et ufejlbart Middel mod Lungesvindsot. Ved en
i Karlsruhe paa Øvrighedens Opfordring foretagen Undersøgelse
viste det sig, at den foregivne siberiske Plante var en i Tyskland
meget almindelig Ukrudsplante Polygonum aviculare — Skedeknæ,
der ogsaa er vildtvoksende hos os, og som ikke har nogen som
helst helbredende Egenskaber.

Et Arkanum, der er nær i Familie med de rigtige gamle
Tryllemidler, er det i Tyskland højt ansete Epilepsimiddel fra
Diakonisse-Anstalten i Dresden; det bestaar af Stære, der skulle
skydes i de 12 første Nætter efter Jul og brændes til Kul.

Af saadanne ganske uvirksomme Ting anbefales og
fal-bydcs talløse, men her maa disse Eksempler være nok. Endnu
mere maa man dog advare mod alle de Arkana, der ligefrem ere
farlige for Sundheden; dette er Tilfældet med næsten alle
Haar-midlerne, hvad enten de siges at gengive Haaret dets naturlige
Farve eller man er ærlig nok til at kalde dem
Haarfarvnings-midler. De indeholde nemlig saa godt som alle Bly i forskellige
Forbindelser, og da man tvinges til at vedblive med at bruge
dem stadig, naar man vil bevare sit Haars kunstige
Ungdommelighed, saa udsættes man for alvorlige Tilfælde af Bly forgiftning,
en meget smertefuld og farlig Lidelse. Hos os averteres hyppigst
»Fredriksens Haareliksir«, der bestaar af Vand, Glycerin, Bly-

sukker og Svovl med lidt vellugtende æterisk Olie, ligesom ogsaa
forskellige af de engelske hair-restorers og hair-renewers. I
England er foretaget kemisk Undersøgelse af 19 saadanne
Farvemidler, og af disse indeholdt de 18 Bly i betydelig Mængde;
blandt de farlige, blyholdige Midler var der forskellige, der som
Hall’s vegetable Sicilian hairrenewer bar Paaskrift om,
udelukkende at indeholde uskadelige Plantestoffer.

Andre Toiletmidler ere ikke skadelige, men blot unyttige,
saaledes Lilionese, der bestaar af lidt Potaske og Borax, opløst i
fortyndet og parfumeret Spiritus; et ganske enkelt er endog
fornuftig sammensat, saaledes det amerikanske »Sozodont«, der
anbefales som Renselsesmiddel for Tænderne og bestaar af Sæbe,
opløst i fortyndet Spiritus og Glycerin; her stikker Hestefoden
kun frem ved den aldeles urimelig overdrevne Pris, der forlanges,
og som er c. 3 Gange højere end de anvendte Stoffers Værdi.

Maaske det mest udskregne og mest virtuosmæssig
ud-basunede Middel af denne Art er Hoff’s Maltekstrakt. En lysk
Forfatter, Eduard Hahn, der har skrevet den førnævnte Bog om
Arkana, karakteriserer dette »Sundhedsøl« paa følgende Maade:
»Oprindelig var Hoff’s Maltekstrakt et daarligt Slags undergæret
(bajersk) 01, hvori der var kommet et Øludtræk af Bukkeblad,
Korbendikt og Tørstetræbark samt smaa Mængder af Sukkerkulør,
Koriander, Kardemome, Kanel, Anis og Potaske. Senere forøgedes
Tilsætningernes Antal med Kartoffelstivelsesyrup og noget Glycerin.
Skønt Hoff har benægtet, at hans Maltekstrakt indeholder
Tørstetræbark og skønt ikke alle Kemikere have kunnet paavise det,
findes denne Bark dog i Virkeligheden næsten altid i dette i
Sandhed væmmelige Pøjt (scheussliches Gesöff), men Fabrikanten
har af og til glemt at tilsætte en eller anden af Bestanddelene,
saaledes som Vidner have forklaret, ofte er Tilfældet……………..
Ekstraktindholdet i dette 01 har varieret fra 4, 5 pCt. — 12pCt.,
medens Alkoholmængden stadig har holdt sig ved 3 pCt.«

I en af Forhandlerne paa dansk udgiven Reklame angives
Sammensætningen af Maltekstraktet til 8,12 pCt. Ekstrakt og
4 pCt. Alkohol, og efter denne Beregning vilde det altsaa have
lignende Betydning som bajersk Eksportøl, der indeholder 5 pCt.
Alkohol og 6 pCt. Ekstrakt, eller Ale og Porter med 7 pCt.
Alkohol og 8—9 pCt. Ekstrakt, men det vil af det foregaaende
frem-gaa, at man ikke kan stole ubetinget paa, at Maltekstraktet altid
er ens sammensat, da Fabrikanten flere Gange har ændret
Til-beredelsesmaaden, enten dette nu er sket af en Fejltagelse eller
af andre Grunde. Fuldstændig fantastisk og grebet ud af Luften
er det naturligvis, naar man har villet tilskrive Maltekstraktet en
særegen Virkning mod Lungesvindsot og andre tærende
Sygdomme, og der er saaledes ingen Grund til at betale det langt
højere end andre bedre tilberedte og sundere Ølsorter.

Sundhedssalt, der anbefales som Universalmiddel mod en
Masse Sygdomme, bestaar af tvekulsurt Natron (Sodapulver),
kulsurt Magnesia og Pebermyntesukker; det er saaledes en
uskadelig Blanding, der er ganske nyttig mod enkelte
Mave-lidelser, men ikke mod alle de Sygdomme, som nævnes i
Reklamerne; dets Pris er 1 Krone 35 Øre pr. Pund, medens den samme
Mængde paa ethvert Apotek kan faas for 60 Øre og endog kan
laves langt billigere, naar man selv vil sammenblande de enkelte
Bestanddele.

Brama-Livseliksir er en mørkegul, bitter Vædske, der er
tilberedt ved at opløse 4 Dele simpel Aloe i 96 Dele Spiritus;
den kan i mange Tilfælde virke ligefrem skadeligt, særlig naar
man giver den til smaa Rørn, saaledes som det anbefales i
Reklamerne. For nogen Tid siden oplyste en dansk Læge, at Brugen
af Livseliksiren syntes at have haft meget alvorlige Følger for en
Barselkvinde.

I sin Tid anpristes Revalenta arabica, ligesom nu Hoff’s
Maltekstrakt, som et uovertræffeligt Ernærings- og
Styrkelsesmiddel for Børn, svage Personer, Rekonvalescenter o. s. v. En
Undersøgelse viste, at det bestod af en Blanding af forskellige
Arter Ærte- og Bønnemel i varierende Mængde; det var følgelig
langt fra at være let fordøjeligt, og et Pund af denne unyttige
Blanding solgtes for 3 Kroner, medens den virkelige Værdi næppe
var 50 Øre.

Det vilde være let at fortsætte denne Opregning og
gennem-gaa alle de Taabeligheder, der anbefales som ufejlbarlige Midler
mod Døvhed, Stær, Gigt og alle mulige Lidelser og Sygdomme,
men de anførte Eksempler maa her være tilstrækkelige til at vise
Arkanas Natur, og vi skulle heller ikke her komme ind paa den
modbydelige Annonceindustri, der spekulerer i Menneskehedens
sørgeligste Sygdomme og i den Sky, som Patienter, der lide af
saadanne, ofte have for at lade deres nærmeste og deres Læge
faa noget at vide derom. Det er nu Videnskaben en let Sag ved
Kemiens og Mikroskopiens Hjælp at paavise de Stoffer, af hvilke
Universalmidlerne ere sammenblandede, og enhver kan let skaffe
sig Oplysning om et hvilket som helst Arkanums virkelige
Sammensætning og Værd.

Tilbage bliver da den tilsyneladende uforstaaelige
Kendsgerning, at Publikum altid paa ny lader sig narre, at der
bestandig dukker ny Arkana op, der roses i de højeste Tonarter,
der ikke alene finde Lovprisere blandt det tankeløse Publikum,
men som ogsaa kunne prange med Attester fra Læger og
Kemikere., og som trods de umaadelige Udgifter til Avertissementer,
Reklamer, Piecer o. s. v. dog gøre Fabrikanterne til Millionærer.

Til at frembringe dette Resultat ere forskellige Faktorer
samvirkende; først og fremmest den Tørst efter det ukendte,
mirakuløse, der oven for er paavist under saa mange Former,
dernæst Betydningen af de idelig gentagne Avertissementer, der slaa
saa tidt mod Publikums Øjne og Øren, at det til sidst ligesom
tvinges til at købe. Med Hensyn til Reklamen udvikles der en
særdeles stor Opfindsomhed: Avisernes Avertissements-,
Inserat-og Reklameafdelinger sættes i Virksomhed, offentlige Bygninger,
foreløbige Skure, Sporvogne, Teaterplakater — alt bliver taget i
Brug af Reklamen.

Den bekendte Pillefabrikant Holloway skal en Gang have
budt Dickens 1000 Lstr. for, at han skulde lade en af Personerne
i en Roman omtale Holloway’s Piller, og saaledes ere
Fabrikanterne overalt paa Spor efter en ny Art Reklame.

Attester fra Læger faas paa forskellig Maade; i en
Afhandling »Die Heilmittel und die Heilschwindler« har
Formanden for Sundhedsraadet i Karlsruhe givet Oplysning om den
Fremgangsmaade, der anvendes i Tyskland. I nogle Tilfælde
havde man uden videre anført vedkommende Læges Navn uden hans

Tilladelse eller trods hans bestemte Protest, i andre Tilfælde var
det straffede Personer, daarjige Subjekter og Mennesker uden al
Berettigelse til at kalde sig Læger, der figurerede som
Attestudstedere, kun i ganske enkelte Tilfælde havde godtroende Læger
laant deres Navne til denne Industris Tjæneste.

Her hjemme have vi for nylig sét, at en Udsælger af Hoffs
Maltekstrakt har tilbudt en Masse Læger at give deres fattige
Patienter gratis Maltekstrakt, naar Lægen vilde skriftlig forlange
det til vedkommende. Naar nu en Læge godtroende mente, at
Maltekstrakt dog altid var 01 og saaledes kunde være nyttigt for
en fattig Patient, kunde han være sikker paa at finde sit Navn
opført i næste Reklame, som en Læge, der har anbefalet og
rekvireret Hoff’s Maltekstrakt.

Blandt de paa Reklamerne opførte Attester findes ogsaa
saadanne: »Da jeg ønsker at gøre Forsøg med Hoffs Maltekstrakt,
bedes De sende mig . . . . N. N.«; denne Attest er selvfølgelig
uden mindste Betydning, men det tankeløse Publikum læser kun
Lægens Navn og tror saa deri at finde en Garanti for Midlets
Værd 1).

Hidtil har Kampen mod denne Oversvømmelse af Arkana
været temmelig frugtesløs; der er forsøgt forskellige
Fremgangs-maader, men uden synderlig Virkning. Det vilde være meget
nyttigt, om der fandtes en af Myndighederne indsat
Kommission af sagkyndige, der havde det Hverv, at undersøge
Arkana og offentliggøre Resultatet af Undersøgelserne tillige med en
Beregning af Midlets virkelige Pengeværdi, saa at enhver kunde
se, hvor uhyre en Fordel Fabrikanterne tage. Meget vilde
dernæst være naaet, naar den bedre Del af Dagspressen kunde blive
enig om, at den ikke vilde optage Avertissementer om Arkana;
dette skal være Tilfældet i England, hvor efter Sigende 200 Dag-

’) Undertegnede blev for en Del Aar siden opfordret til at give en Attest
for Sundhedssalt, men da den, der henvendte sig til mig, nægtede at
give Oplysning om Midlets Sammensætning, blev denne Anmodning
selvfølgelig meget bestemt afslaaet. Fabrikanten, Hr. Heymann-Bloch, har
senere benægtet at have henvendt sig til mig; det er mig efter c. 10
Aars Forløb umuligt al mindes den Persons Udseende, der indfandt sig
hos mig, men det er jo ogsaa ganske ligegyldigt, om det var Fabrikanten
selv, hans daværende Compagnon eller en Agent, der havde det Hverv
at skaffe Attester.”

FullSizeRender

 

Kilder:

1) Tilskueren. Maanedsskrift for Literatur, Samfundsspørgsmaal og almenfattelige videnskabelige skildringer, København 1884, marts, Dr. med. E. Lerison: Mirakelkure, pag. 179

 

Om netetiket

Jeg samler på øletiketter og ølskilte fra danske bryggerier. Jeg får dog også meget tid til at gå med at læse i alle mine bøger om bryggerierne, for jeg søger at samle alle historiske oplysninger om alle de store og små danske bryggerier. Jeg hjælper gerne, hvis du har spørgsmål om danske bryggerier eller øl. Jeg har efterhånden snart medvirket til en stribe udstillinger på museer: Museum Sønderjylland: juleudstillingerne 2011 og 2012. Sygplejemuseet i Kolding 2007: udstillingen "Øllet i sundhedens tjeneste" Post og telemuseet 2002: udstilling om Peter Faber Bramsnæs museum og arkiv: 2000 lokalhistorisk udstilling Esbjerg museum: udstilling om Esbjergs bryggerier Jeg har bidraget til film: Dirch 2011 - målet var at anvende øletiketter og flasker fra de helt rigtige bryggerier som passede til perioden. Jeg har bidraget til en enkelt retssag, da Bayern forsøgte at opnå rettigheder til navnet bayer, eller bajer. Det lykkedes ikke, bla.a. fordi man med mine øletiketter kunne påvise, at navnet var har været alment brugt i næsten hundred år .
Dette indlæg blev udgivet i Alle indlæg, Ølaftappere, Øletiketter, Dansk øl, danske bryggerier, Nyeste i min samling. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s