Det siges, vi skal have øl med skib fra Kolding

Den 9. marts 1945 var der en interessant kronik i Vestkysten. Den omhandlede dengang man kunne købe Ribes eget øl i byen – og jeg synes at kronikken er så fin, at den citeres i sin helhed nedenfor. Jeg har dog ikke skrevet navneord med stort og har generelt anvendet nugældende retskrivning, herunder også erstattet aa med å. Jeg var indtil for nylig sikker på, at der ikke fandtes øletiketter fra Ribe – men er for nylig faldet over nogle flotte kopier – som dokumenterer de modsatte. Jeg efterlyser hermed etiketterne. De er meget flotte, og en del af dem ligner forøvrigt Kolding Slotsmøllens etiketter på en prik. se f.eks. Slotsmøllens dobbeltøl fra omkring 1900 her.

Bryggeriet Ribe

Artikel fra Vestkysten:

Ribe-øl

Problemet øl er aktuelt for tiden. Øl er en sjælden vare og der tales om, at vi skal have øl med skibslejlighed fra Kolding !

Man brygger ikke mere øl i Ribe. Endnu i min barndom og ungdom bryggede man øl i Ribe, hvidtøl, som var – brunt. Ribe har endog haft sin brygger Jacobsen, hvis bryggeri lå på torvet i ejendommen ved siden af VESTKYSTENs nuværende hus, urmager Sørensens hus.

kundsens 2

knudsens

Jeg husker flere, der bryggede hvidtøl i Ribe. Den sidste af dem L. Knudsen, lever forresten endnu i bedste velgående. han skulle om alt går vel, fylde 90 til sommer.

Knudsen bryggede først hvidtøl i en kælder på Mellemdammem under guldsmed Bottelets nuværende ejendom. Der havde før været bryggeri i Kældere. Ølbryggeren hed Christensen, og hans bryggeri hed noget så fint som “Den forgyldte Løve”, men løvebryggeriet var vistnok så som så. I ølbryggeriindustrien gælder det om at have godt vand. Christensen brugte åvand. Det var før vandværkets tid, og det gav nok øllet en mindre heldig aroma.

brdr christensen

Ribes kommunevand var godt nok til at brygge øl af, og fra kældere på mellemdammen udgik meget godt hvidtøl no 1 2 og 3 alt efter kvaliteten.

Hvidtøllet blev til på den måde, at der i et stort kar anbragtes van og 300 pund malt, der rørtes rundt og opvarmedes. Fra det store kar løb øllet så ned i et andet kar efter at have været opvarmet. Så kom øllet op i en kedel og fik tilsat humle og så gik øllets tur videre til svalebakkerne og derfra til gærkarret. Når øllet så var gæret, kom det på fade.

Ved juletid lavede man kraftigere øl, hvor der var tilsat mere malt og humle. Mange steder laver man jo nu juleøl blot ved at sætte en nisse på etiketten. Dette er sandheden tro, dog ikke altid tilfældet.

Det hvidtøl der lavedes i firserne var både godt og billigt. man kunne købe tre helflasker for 25 øre og et fad ofr 50 øre.

Der var en kortere periode hvor man kunne få en Ribebajer. Ellers bryggedes ikke bajersk øl i Ribe.

Ribebajerne, der kun fik en kort levetid bryggedes i bryggeriet i Korsbrødregade i den ejendom, hvor nu tømrerfirmaet Peters har til huse. Det var den meget alsidige møller Hansen, senere bankdirektør og landstingsmand Windfeld-Hansen, der foretog eksperimentet, der nok ikke faldt særlig godt ud.

Efter mølleren fik brygger Husted Knutzen, far til den senere velkendt købmand, bryggeriet i korsbrødregade.

Bryggeriet er forøvrigt mest kendt for den store brand, der lagde det øde. Det var i 1881, og branden fandt sted samtidig med en stor stormflod. isfloden, så man ikke kunne få vand i slangerne.

“Gammeltøl” som man endnu brygger på landet på Fyn, har man også kunnet brygge i Ribe, men denne ølsort, der ikke er helt let at have at gøre med – det har en vis tilbøjelighed til at “springe i luften” – havde ikke rigtig succes her i byen og heller ikke på landet, hvor man ellers købte adskilligt øl i høestens tid.

I tiden omkrind den sidste verdenskrig var der ikke mindre en 80 ølbryggere på disse kanter af landet, men med verdenskrigen, altså den forrige verdenskrig, fik den lokale ølindustri sit knæk. Det var de store bryggerier, der tog livet af den lokale ølindustri. Tønder er vist det nærmeste sted på disse kanter med lokalt bryggeri af betydning.

Ribe har ikke flere bryggere. Ribes bryggere gik over til at blive ølhandlere. Fordelere af de store bryggeriers produkter, og det er nok heller ikke nogen dårlig forretning, og jo sjældnere og dyrere ølprodukterne er blevet destor større el ølhungeren blevet. Nu siges det altså, at vi skal have ølskibe i fart, men med industriens indskrænkning er vi vel ikke så langt fra de dage, hvor vi kan fortælle lille Peter det skønne eventyr med indledning: der var en gang “en øl”. -ff
warmings bryggeri

Warmings bryggeri nævner artiklen fra Vestkysten ikke noget om, men det gør til gengæld Poul Tullberg’s bog, Dansk Bryggerifortegnelse. I følge denne er A. I. Warming nævnt i skriftlige kilder i perioden fra 1891 til 1907. Her nævnes også et par andre bryggerier som ikke er med ovenfor.

Reklamer
Udgivet i Alle indlæg, Øletiketter, Efterlyses | Skriv en kommentar

Tuborg etikettens form

I 1915 blev Tuborg Hofleverandør. Det var så stor en begivenhed, at man fik lavet en ny etiket – og ny etiketform – den hidtidige ovale Tuborg etiket fik “krone på”. Etiketformen er så karakteristisk, at den kan tåle sin egen historie.

Her er Tuborg etikettens forgænger i klassisk oval stil og etiketten fra 1915 med krone:

Den nye etiket blev tegnet af Kristian Kongsted. Og formen lever endnu – her næsten 100 år efter!

I 1982 lavede Tuborg en reklamekampagne under sloganet “Hvad er det … det gør livet lidt grønnere?”. Kampagnens bærende elementer var en ensfarvet grøn farve og antydningens kunst – det var nok at angive Tuborg etikettens form for at associere videre til Tuborg.  Her er et par af de mere vellykkede af disse reklamer fra forskellige år fra Tuborg bagsider:

En stribe Tuborg reklamer

Kampagnen var populær og løb længe og vandt flere design priser både nationalt og internationalt. Der kom løbende flere motiver til og i 1990 var der hele 50, hvoraf de bedste kunne købes som plakater. Der skulle efterhånden mindre og mindre til – på stregkode-reklamen er etiketeformen f.x. meget lille. I 1989 kunne man tillade sig at “lege” med hammer og segl – og på denne måde afdramatisere murens fald på en karakteristisk dansk måde – og samtidig reklamere for Tuborg uden overhovedet at vise etiketten. Kampagnen havde fået sit eget liv.

Og hvad er dette så en reklame for?

Tuborg og Roskilde festival

Ja man er jo ikke i tvivl vel? Tuborg øl OG Roskilde festival. En elegant kombination af Tuborgs gamle etiket design og Orange Scenes kendte farve. Tuborg gør noget ved musikken – er vist stadig sloganet i musik sammenhænge.

Tuborg formen har i øvrigt også udviklet sig nye veje. Fluxus kunstneren Arthur Købcke brugte Tuborg formen i dette motiv – jeg tror det er fra 1974:

Køpke litografi med Tuborg øletiketter

Han klippede i øvrigt disse små “etiketter” ud enkeltvis og limede dem på små mixed media-værker  som “sit mærke”. Det er ganske almindeligt at kunstnere designer øletiketter eller at et kunstværk afbildes på en øletiket. Men dette er et eksempel på at en kunstner tager en øletiket “videre” – og Kristian Kongsteds form nu lever videre i helt anden sammenhæng. 

Udgivet i Alle indlæg, Øletiketter, Reklame | 2 kommentarer

Dansk øl fra forbudstiden

I Danmark har vi længe på øletiketter kunnet læse om forholdet mellem og øllets type,  alkoholprocent og de danske love.

Men forleden fik jeg en etiket i min samling, som refererer til en amerikansk lov, en Danish Double Brew:

Kongens Bryghus, øletiket til det amerikanske forbudsmarked

Den fik mig til at undres: hvad var nu det for en lov og hvad handlede den om?

Federal Act fra den 28. oktober 1919 blev også kaldt Volsteadt Act efter juristen og republikaneren Anton Volsteadt, som formelt førte loven fra udkast gennem kongrssen til vedtagelse. Men den rigtige forfatter til loven var nu lobbyisten “the dry boss” Wayne Wheeler, medlem af Anti Saloon Ligaen (sic!). Mere formelt hed loven War Prohibition Act. Den trådte i kraft den 19. oktober 1919 og skulle være i kraft indtil verdenskrigen havde fundet en ende og indtil demilitariseringen var afsluttet. Denne dato skulle udsiges af præsidenten, hvorefter loven skulle ophøre. Loven kom dog til at løbe længere, og fik virkning helt op til forbudstidens ophør i 1933.

Lovens formål var at forbyds produktion, brug og salg og af alkoholiske drikke med mere end “halvdelen af en 1 volumen-procent alkohol”. Loven bestemte også at ordene “Beer, Wine or any other malt or intoxicating liquors” skulle betyde øl eller vin som indeholdt mere end den halve procent – forudsat selvfølgelig at den ikke indeholdt mindre.

Denne meget juridiske formulering har formentlig betydet, at etiketten ikke bærer ordet Beer. Den indeholder kun ordene “Double Brew” (Dobbeltbryg) – hvilket jo ikke siger noget som helst, snarere tværtimod antyder noget dobbelt indbrygget eller stærkt. Det er måske helt med vilje?

Samme antydning opnås med fremhævningen af bogstaverne OK i ye Old Kings Brew House. Jeg har fundet ud af, at der er mange forklaringer til begrebet OK, som nu er verdenskendt; hvis noget er OK, er det i orden. Den bedste forklaring jeg har læst er, at Oscar Klein arbejdere på Fords fabrikker som kontrollant; hvis en Ford var OK, var den godkendt af Klein – ellers ikke. Men som sagt, er dette én forklaring blandt mange – og ingen kender den rigtige.

Vi skal også lige have en øletiket fra Danmark: en lidt ældre Jydsk Skattefri fra Horsens Bayersk- & Hvidtøl Bryggeri.

I tiden efter ølskattens indførsel  i 1891 fik navnet skattefri en helt særlig betydning, da bryggerierne naturligvis udviklede nye øltyper, hvis alkoholprocent lå helt oppe under grænsen og hvis karakter var ligesom det ellers dyrere skattepligtige øl.

Ølskatten delte øl i to; skattepligtigt øl med en alkoholprocent på to en kvart og derover og skattefrit øl med lavere alkoholprocent. Resultatet blev, at vi lige siden har kunnet læse om øllets forhold til skattemyndighederne på øletiketterne. Og skattemyndighederne fik travlt med at registrere bryggerierne og opgøre deres produktion.

Men den Jydske Skattefri slår også andre, sjovere (men mere nutidige) strenge an:  Jeg tænker på fordommen om det mere momsfrie Jylland, hvor denne øl ville passe glimrende ind (bortset fra dens svage styrke).

Udgivet i Alle indlæg | Skriv en kommentar

Et forsøg på at forbyde en øletiket

Her er så en gammel nyhed – men alligevel er den værd af holde fast i: Spar Nord forsøgte 13. juli 2012 at forbyde en øletiket hvor der var afbildet en rigtig pengemand med høj hat og krumme fingre med guldringe på. Men det var nu mest logoet på mandens trøje som Spar Nord ikke kunne lide, det indeholdt nemlig en nar – banknavnet SparNar og så en rød blå bue, som kunne se ud som om den var planket fra SparNords logo.

nu forbudt øletiket fra Hord Beer

Her er den nu forbudte øletiket er fra Horn Beer – det er bryggerens kone, Gunhild, der maler alle etiketterne som billeder – begavet og dejlig humoristisk i øvrigt. Man kan sammenligne med Spar Nord’s logo som jeg har hentet fra deres hjemmeside:

Der er ingen tvivl om, at Jørgen Fogh Rasmussen ikke er glad for bankvæsenet. Og øllen er brygget i protest mod finansverdenen, bankerne  og den grådighed man kan opleve i denne branche. Øllen er derfor brygget med et budskab – som man kan læse på etiketten eller på Horn Beer’s hjemmeside her.  Øllen har i øvrigt en alkoholprocent på 6,4% – lige midt imellem indlånsrenten på 0% og udlånsrenten – sådan kan den også lige vendes.

Spar Nord mente, at Horn Beer brugte bankens logo på en krænkende måde. Og navnet var for tæt på navnet Spar Nord. Hertil svarede Jørgen, at der var mange banker der hed noget med Spar – så etiketten var ikke møntet på spar Nord men på alle banker.

For at understrege dette fjernede Jørgen den rød blå bue fra etiketten. Spar Nord fortsatte. Så indsatte han et cencur skilt midt på etiketten – her er et udklip af de tre etiketter:

forbud øletikette

anden forbudte øletiket fra Horn Beer

Horn Beer Grisk - tilladt etiket

Den 22. august skulle Jørgen så møde i Fogedretten kl 09:30. Jeg blev – som Ølentusiast – inviteret til at møde op og støtte ham, men skulle selvfølgelig på arbejde. Det var der en hel række andre der ikke skulle, så der mødte et talstærkt følge op i retten. Med ølentusiast-trøjer og hele udstyret. Dommeren fortalte efterfølgende at den slags opbud oplevede han ellers kun i rockersager. Efter retsmødet gav Jørgen Grisk på Bjergtrolden, et fast mødested for ølentusiaster. Det tiltrak sikkert også nogle.

Der var hele 6 punkter som retten skulle tage stilling til, og Jørgen vandt dem alle 6. Blandt andet udtalte retten, at de mente at den tredie etiket ikke kunne krænke nogen og Jørgen fik lov til at bruge den.

Spar Nord kaldte efterfølgende i pressen sagen uafgjort. Men de havde selvfølgelig fået etiketten ændret. Man kan som samlet resultat sige, at Jørgen og Horn Beer fik en masse “gratis” omtale og fik maksimal opmærksomhed omkring etiketten og den sag, der havde født den.

Fordi de to første etiketter blev så hurtigt forbudt så er de faktisk gået hen og blevet relativt sjældne. Men jeg har heldigvis dem begge i min samling – takket være gode samlerkolleger og Gunhild.

Udgivet i Alle indlæg, Dansk øl, danske bryggerier, Nyeste i min samling | Skriv en kommentar

Pladderballe Bryghus

Forleden kom jeg til et byttestævne til at tale med en mand som fattede interesse for et par købmandsposer med Storm P motiver. Han fik et par stykker med hjem. Vi talte lidt om øl – jeg fortalte, at jeg lige i øjeblikket drak Pladderballe Bryghus’ øl. Sjovt sagde han, det er mig der står bag bryggeriet. Han hedder Martin Bo Petersen. Og hans og Pladderballe Bryghus’ historie må vi da lige repetere her på siden sammen med et par sidehistorier om Næstvedbryggerierne.

Først: Pladderballe Bryghus er et fantombryggeri, som trækker på Monrad og Rislunds univers af sjove og skæve eksistenser. Bryggeriet har sine helt egne historier bag øllets navne, jeg kan specielt godt lide kakerlakpuler (når flueknepperi alligevel er for småt). Alt det kan man læse om på Pladderballe Bryghus’ hjemmeside. 

Først fik Martin brygget på Slotsbryggeriet Føniks, som var opstået som et samarbejde af Næstvedbryggeriet Føniks ved John Serritslev og Slotsbryggeriet Gavnø. Føniks havde flyttet hele bryggerianlægget ud på slottet og blev installeret i en stor lade.

Anlægget var lille og øllet blev håndtappet. Men skulle øllet blive en succes, så havde man et større anlæg på hånden. Da COOP valgte at give ordren på Pladderballe Bryghus’ øl til Føniks (og ikke Gavnø) besluttede Gavnø at stoppe samarbejdet. Næstvedbryggeriet måtte tilbage til det gamle navn: Næstvedbryggeriet Føniks. Man flyttede derfor i juleferien ud af slottet og ud på Fabriksvej i Næstved (sic) og forhandlingerne om det store brygværk endte sådan, at slottet lejede det til brygning under navnet Slotsbryggeriet Gavnø Aps.

Ude på fabriksvej bryggede man og forsøgte at skabe en succes til lancering i SuperBrugsen, Kvickly og Dagli’Brugsen den 26. januar 2012. Det lykkedes! Øllet blev den trediemest solgte specialøl i COOP, og det endda i et år hvor salget af specialøl steg 20%.  Hele affæren så således ud oppe i min lokale brugs:

Superbrugsen i Hvalsø

30. juni 2012 gik Føniks konkurs – de kunne ikke leve op til den store COOP ordre og knækkede halsen på en succes –  en helt bagvendt historie i forhold til andre mikrobryggerier.

Og så måtte Martin starte forfra. Og 9. juli 2012 kunne der igen sælges Pladderballe Bryg i min lokale brugs: denne gang brygget på Bornholm, Svaneke Bryggeri. Den øl ser sådan ud: Med en storsmilende Martin på (og med et par humleblade som dække kan en dynejakke pludselig se helt nisset ud):

 

Med denne øl skriver Martin sig ind i en meget gammel og traditionsrig historie med nisser på øllet. Den allerførste danske juløl fra 1896 havde nemlig også en nisse på etiketten – den historie kan du læse mere om her. 

Jeg er lidt frustreret over, at jeg ikke har alle øllerne fra bryggeriet i min samling: jeg mangler en Påskelammer – skulle der nu være nogen som har en liggende så hører jeg gerne om det.

Udgivet i Alle indlæg, Dansk øl, danske bryggerier, Efterlyses, Nyeste i min samling | Tagget , | Skriv en kommentar

Carlsberg-flaske fra havets bund

Fornylig fik jeg tilsendt et billede af en ølflaske, som dykkere har fundet på havets bund. Skibet sank i 1893, var lastet med Faxe Kalk – men altså også en ølflaske. Flasken er blevet rengjort vasket og her kan i se den. Øverst i billedet kan man se den korkprop, som sad i flasken. Navnet Ole Vorm, KBHVN er indprentet i den med rød skrift. Proppen er blevet sat i af øltapperen Ole Vorm, og flasken blev overbundet med ståltråd.

Ole Vorm var ølaftapper og ølhandler. Han overtog i 1871 sin onkels ølhandel i brolæggerstræde no 5 og havde den i en årreække derefter.

Brolæggerstræde var en af det gamle københavns bryggergårde og brygger Jacobsen indledte sin brygning af bayersk øl netop på den adresse. Men J. C. Jacobsen ophørte med brygningen i 1856 og ud bag Valby Bakke og efter en kort periode, hvor en af hans ansatte, Vogelius, havde forsøgt sig med brygning på adressen var det endeligt slut med brygning på adressen i 1861. Vogelius flyttede i øvrigt også udenfor det gamle København og anlagde bryggeriet i Rahbeks Alle. Huset blev brugt til mange formål og Carlsberg havde kontor i bygningerne helt indtil 1880.

Vorms Onkel, “værtshuusholder J. Olsen”  havde haft ølhandel i mange år på adressen, faktisk siden 1863. Man modtog bestillinger på øl på kontoret – og var kontoret lukket, så skrev man sine ordrer på en lille tavle. Var der knaphed på øl i byen, eller følte man, at man var for langt nede på listen så var det kendt, at man blot viskede de øverste på listen ud., for bedre at komme i betragtning til en leverance.

Flasken er en hamret bouteille, ikke nødvendigvis lavet til øl. Det er jo ikke til at vide hvilken øletiket, der har siddet på flasken – men det kan jo have været en magen til denne:

Ole Vorm aftappede øl for Gamle Carlsberg i Captain Jacobsens kælder i Brolæggerstræde

Jeg har af Christian-Albrechts-Universität Kiel fået lov til at bringe billede og histore – og flasken vil senere blive udstillet på museet i Schleswig.

Udgivet i Alle indlæg, Ølaftappere | 1 kommentar

Bedes sendt pr jernbane i dag

Her er et kort, som jeg netop har fået i min samling. Det er sendt af en ølhandler Petersen i Birkerød til De forenede bryggerier i 1927 og er et fint eksempel på en bestilling af øl. Kortet fortæller mange fine små historier – de kommer her nedenfor:

Vi kan konstatere, at man kunne bestilles jule hvidtøl, i tre forskellige tøndestørrelser: 2/3, 1/3 og 1/6 hl. Det samme gælder hvidtøl i tre kvaliteter: no 1, no 2 og no 3 samt Kahytsøl og Skibsøl no 1. Man kunne også købe gær. På flaske sælges et bredt udsnit af øl. Det mest interessante er dog, at den konkrete bestilling: 100 flasker 300 flasker KB Pilsner Eksport Dobbeltøl og 300 flasker Central Maltøl bedes sendt pr. “Bane i Dag”. Det var simpelthen muligt at få varerne leveret samme dag.

Jeg ved ikke om der var flere postkassetømninger i 1927 – og postomdelinger for den sags skyld – men man kan i princippet forestille sig, at Petersens har sendt brevet om morgenen, at det er ankommet tidlig eftermiddag til bryggeriet på Vestre Boulevard, og at øllet blev afsendt senere på eftermiddagen og modtaget lige før lukketid –  samme dag. Og vi taler før fax og email. Det er da hurtigt. Det samme kan selvfølgelig lade sig gøre i dag – men ikke pr brev og jeg tror heller ikke pr bane.

Her er et andet kort. Her kan der bestilles andre typer øl, bl.a. Reform Maltekstrakt. Men det er nu ikke derfor jeg synes det er sjovt. Det er derimod fordi man kan bestille øl med enten korkprop eller med kapsel (som hedder Crown Cork fordi der var kork i bunden (eller toppen om man vil) i de ældste kapsler). Man fik altså valget. Og så kan vi konstatere at julehvidtøllet blev solgt tidligt – allerede september! Men selv med alle disse muligheder nøjedes Lars Petersen med at bestilles 6 halvtønder Hvidtøl nummer 2.

Carlsberg brugte jernbanen flittigt til øldistribution til hele landet. Prøv at tænke på, at  transport af øl fra København til f.eks. Vestjylland var stort set umulig eller i hvert fald dyr, før end jernbanenettet blev fintmasket og broerne bygget. Lillebæltsbroen er f.eks. fra 1935.

J.C. Jacobsen holdt et foredrag: “Bryggeriindustriens fremskridt i de sidste halvtredsindstyve aar” den 16. oktober 1884. Her i sagde han:  “Ved at anbringe Isbeholdere i dertil indrettede Jærnbanevogne (Isvogne) blev det ogsaa muligt at forsende Øl til alle Aarets Tider, selv til fjærnt liggende Steder, hvorved Exporten fra de fortinlige Bryggerier i Syd-Tyskland til andre Lande, navnlig til Frankrig, tog et betydeligt opsving. Denne eksportmulighed kunne vi selvfølgelig også mærke i Danmark – der kom mere udenlandsk øl “på hylderne” – se f.eks. her.

Men man kan da kalde det ironi, at Carlsberg senere på bagsiden af værtshusnotaer- eller regninger viste denne lille illustration:

Aldrig en artikel uden øletiketter: Så her er en fra Esbjerg med tog på:

Udgivet i Alle indlæg, Øletiketter, Øllets distribution, Nyeste i min samling | Skriv en kommentar