Papegøjeøl

Det er en kendt sag at flere bryggerier forsøger at signalere styrke ved at placere stærke dyr på deres etiketter. Det mest kendte eksempel er nok elefantøllen, men jeg har også næsehornet Brutus på en øletiket. En papegøje er der dog ikke rigtig noget styrke i  – så hvad er en Papegøjeøl? Hvem drak sådan en – og hvornår?

Det gjorde københavnerne i tiden lige efter århundredeskiftet. Øllen var en Half and Half fra Bryggeriet Stjernen. Stjernen lejede sig ind i Bryggeriet Hafnia’s lokaler fra 1902, og nogen af de første øl de lancerede havde den helt specielle skjoldform som Half and Half’en. Men der er jo ikke noget der bare minder om en papegøje på den øl; hvordan kom den så til at hedde en Papegøjeøl?

Forklaringen skal findes i den københavnske sporvognsverden. Etikettens farver, hvid skrift på rød og grøn baggrund, mindede meget om sporvogn linie 9’s nummerskilt, og da sporvognen var blevet døbt papegøjen, var det jo oplagt at Stjernens Half and Half fik samme navn.

Her er Linie 9 fotograferet på Toftegaards Plads i 1966 (mit fødeår).

Netop disse farver dukkede i øvrigt op igen på en etiket fra Stjernens Bryggeri i halvtredserne. Under krigen havde de danske bryggerier ikke lov til at brygge stærkt øl -korn var rationeret. Rationeringens ophørte for bryggeriernes vedkommende først i foråret 1951. Bryggeriet Stjernen startede med at brygge en rigtig Luksus Lagerøl. Da øllet skulle lanceres fandt Stjernen den gamle københavnerhistorie frem og designede en ny øletiket til øllet, den er vist nedenfor. Lanceringen blev indledt med artikler om brygningen i Socialdemokraten, og den 15 marts var der annoncer i 62 blade landet over. Og nu kom papegøjen med på øletiketten:

Om pitazen

kontakt mig på flemming@pitazen.com
Dette indlæg blev udgivet i Alle indlæg. Bogmærk permalinket.

4 svar til Papegøjeøl

  1. Pingback: LIVE: Torsdag 27. januar

  2. Ole Madsen siger:

    Hvilken sjov historie.

  3. Thomas Birck siger:

    Det er en VIRKELIG go historie, og hvor er det en flot etiket!

  4. Thomas Birck siger:

    er der også en parrallel til nutidens “papegøjeplader”?

Skriv en kommentar